Volvo Car skuffer på både omsætning og indtjening

Topchef venter imidlertid, at efterspørgsel fortsat vil være ”robust”.
Foto: Heinz-Peter Bader/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Heinz-Peter Bader/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den svenske bilproducent Volvo Car skuffer med regnskabet for første kvartal.

I kvartalet omsatte bilproducenten for 93,88 mia. svenske kr., og anstrengelserne udmøntede sig i et driftsresultat på 4,7 mia. svenske kr.

Analytikerne havde ventet 99,8 mia. svenske kr. i omsætning og 5,95 mia. svenske kr. i driftsindtjening.

Driftsmarginen på 5 pct. var også under analytikerkonsensus på 5,67 pct.

Volvo Car fastholder forventningerne til omsætningsvæksten for hele året.

”Vi forventer, at efterspørgslen efter vores biler vil forblive robust i de kommende kvartaler i overensstemmelse med vores mål om en salgsvækst på mindst 15 pct. for hele året,” siger administrerende direktør i Volvo Car Jim Rowan i regnskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også