Tesla nærmer sig lancering af autopilotfunktioner i Kina

Ifølge medie er en aftale kommet i stand, efter Elon Musk var på et uannonceret besøg i Kina i weekenden.
Der er dog ikke tale om en decideret selvkørende funktion, lyder det. | Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
Der er dog ikke tale om en decideret selvkørende funktion, lyder det. | Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Tesla nærmer sig lanceringen af sin avancerede kørselsassistent i Kina. Det sker gennem et samarbejde med kinesiske Baidu, der står for kortlægnings- og navigationsfunktioner, oplyser kilder til Bloomberg News.

Med samarbejdet vil Tesla kunne udrulle sine selvkørende funktioner i Kina.

Aftalen er kommet i stand, efter at Teslas adm. direktør, Elon Musk, i weekenden ifølge Bloomberg News uannonceret gjorde visit i Kina for at få en godkendelse af autopilotfunktionerne i hus.

Det kan understøtte Tesla, hvis aktie i år har været presset betydeligt på udsigten til en opbremsning i salgsvæksten.

Teslas biler vil med lanceringen fortsat kræve, at føreren aktivt kører bilen, og der er således ikke tale om en decideret selvkørende bil.

Funktionerne har i USA kostet 8000 dollar, eller hvad der svarer til over 55.600 kr., for at købe funktionerne eller 99 dollar om måneden i abonnement.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også