Europæiske bilproducenter siver trods EU-told på kinesiske biler

”Det må forventes, at Kina reagerer den modsatte vej,” lyder det fra analytiker.
Foto: Moritz Frankenberg/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Moritz Frankenberg/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

En ny EU-told på kinesiske elbiler har umiddelbart ikke fået investorerne til at vejre morgenluft for de europæiske bilproducenter.

Volkswagen og Mercedes Benz falder henholdsvis 1,7 pct. og 0,5 pct. BMW bakker 1,1 pct., og også amerikanske Tesla viger en smule med 0,2 pct.

Den lidt negative tilgang blandt investorerne kan hænge sammen med, at der sjældent er vindere, når det kommer til told og ekstraskat, vurderer investeringsstrateg i Nordnet Per Hansen.

”Det må forventes, at Kina reagerer den modsatte vej, og Kina er et meget stort marked for VW og Mercedes og for den sags skyld også for Tesla,” konstaterer Per Hansen.

Specifikt har topchefer fra BMW, Mercedes og Volkswagen faktisk advaret EU mod at indføre importtold på biler fra Kina.

Ifølge den britiske storbank HSBC stammer omkring 20-23 pct. af de tyske bilproducenters overskud nemlig fra Riget i Midten.

Den nye europæiske ekstratold på kinesiske biler ventes ifølge Reuters løbe op i lige over 38 pct.

Andre bilmærker som BYD og Geely slipper med told på godt 17 pct. og omkring 20 pct.

Indtil videre er det planen, at de nye tariffer gælder fra 4. juli.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også