MobilityWatch

Danmark siger stort set farvel til mundbind fra mandag

Mundbind vil fra mandag kun være nødvendigt, når man står op i den kollektive trafik.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Fra mandag siger Danmark farvel til mundbind alle steder undtagen i tæt kollektiv trafik.

Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde tidligt torsdag morgen efter mere end 12 timers politiske forhandlinger.

"Resultatet af forhandlingerne betyder en markant åbning af vores samfund, hvor vi fra mandag siger farvel til mundbind næsten alle steder," siger sundhedsministeren.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Ifølge formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, vil mundbind kun være nødvendigt, når man står op i den kollektive trafik.

"Det betyder, at man kan gå ned og købe en liter mælk uden at have mundbind på," siger Thulesen Dahl på pressemødet.

Fra 1. september vil kravet om mundbind blive udfaset helt, fremgår det af aftaleteksten mellem partierne.

Flere professorer havde inden forhandlingerne sagt, at mundbindskravet godt kunne fjernes i hvert fald delvist.

I en tidligere rammeaftale lød det, at mundbindet senest skulle udfases, når alle danskere over 16 år har fået tilbudt en vaccine.

Det står til at ske i september, men smitteudviklingen har altså været så positiv, at partierne og regeringen nu har besluttet, at der stort set kan siges farvel til mundbindet fra mandag.

Mundbindets rolle under coronapandemien har ikke været fri for diskussion undervejs.

I de første måneder af epidemien i Danmark var der ikke et krav om at bære mundbind nogen steder. I april sidste år sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at styrelsen ikke mente, effekten var veldokumenteret.

Senere under epidemien i juli sidste år sagde Brostrøm, at mundbind ikke gav nogen mening i den situation, som landet befandt sig i. Men i august 2020 blev der skiftet kurs, da myndighederne gjorde det til et krav at bære mundbind i offentlig transport.

Nogle måneder senere - i oktober - blev reglerne skærpet, så mundbind også blev et krav i blandt andet supermarkeder og på serveringssteder. Krav, der stadig gælder i dag, men fjernes fra mandag.

Medie: SSI advarer mod at afskaffe mundbind 

Mere fra MobilityWatch

Nyt projekt vil gøre Aalborg til metanol-metropol

Et PTX-anlæg på 120 MW til 1,3 mia. kr. skal gøre Nordjylland til centrum for grøn metanolproduktion til skibsfart og tung transport, siger projektmagerne. Men hele projektet afhænger af, hvorvidt projektet tildeles den kommende støtte til grøn brintproduktion.

Læs også

Relaterede