Søndag den 26. september går tyskerne til valg. Her skal det afgøres, om den fremtidige kansler hedder Armin Laschet (CDU), Olaf Scholz (SPD) eller Annalena Baerbock (De Grønne), og hvilke partier der skal sidde på regeringsmagten i Forbundsdagen de næste fire år.

Hele 51 partier stiller op til valget, men grundet spærregrænsen på 5 pct., regner man med, at Forbundsdagen i næste valgperiode vil bestå af de samme syv partier, som i dag er valgt ind. Der er tale om konservative CDU og søsterpartiet CSU, socialdemokratiske SPD og det klimaorienterede De Grønne, det liberale FDP, højrenationale Alternative für Deutschland (AfD) og venstrefløjspartiet Die Linke.

Der er naturligt mange temaer, som tyskerne skal tage stilling til, inden de sætter krydset i stemmeboksen – og faktisk er transportpolitikken højt på listen.

MobilityWatch giver dig her et overblik over, hvilke transporttemaer der fylder i den tyske valgkamp, og hvad partierne vil.

Hastighedsbegrænsning

Et af de helt store temaer i den tyske valgkamp handler om, hvor hurtigt man må køre på vejene – særligt motorvejene.

I dag er der visse steder ikke nogen hastighedsbegrænsning på de tyske motorveje, men ender SPD eller De Grønne ved magten, er det muligt, at der fremover skal være en hastighedsbegrænsning på 130 km/t.

De Grønne går endnu længere end SPD og kæmper for en hastighedsbegrænsning på 30 km/t i byområder.

I den modsatte fløj står afgående kansler Angela Merkels parti CDU og liberale FDP, som begge ikke ønsker hastighedsbegrænsning på motorvejene.

Lykke Friis, der er direktør for tænketanken Europa, erklærede i et oplæg onsdag på Transportens Dag, et arrangement arrangeret af DI Transport, at netop hastighederne på autobahn er en af de varmeste kartofler i den tyske valgkamp.

"Det er et af de centrale temaer, hvor man uden tvivl kommer til at høre Armin Laschet sammen med Angela Merkel sige noget om det til sidst," lød det fra tænketanksdirektøren.

Omstilling til grønnere personbiler

Alle partier, undtagen det højrenationalistiske parti AfD, er enige om, at der skal gøres noget på klimafronten.

Her er omstillingen af den tyske bilpark en af de ting, som partierne gerne vil skrue på.

Men hvor De Grønne ønsker et forbud mod salg af nye biler, der kører på fossile brændstoffer, fra 2030, er de to største partier CDU og SPD mere tilbageholdende.

Hos CDU ønsker man ikke et forbud, men vil i stedet forbedre ladeinfrastrukturen i en sådan grad, at elbilen bliver et attraktivt valg. Det betyder blandt andet, at der ikke må være længere end ti minutter til nærmeste ladestander, uanset hvor du befinder dig, lyder det i partiets plan.

SPD går efter, at der ud af Tysklands i dag 48 mio. biler findes 15 mio. elbiler inden 2030. I den forbindelse vil partiet genbesøge behovet for ladeinfrastruktur hvert kvartal. Samtidig vil SPD fokusere på brint som brændstof for fremtidens tunge transport.

Flere penge til tog

Forbedringer af de tyske jernbanestrækninger er også noget, der fylder i valgkampen i relation til klimaspørgsmålet. Der er nemlig konsensus blandt de fleste partier om, at jernbanen skal kunne konkurrere med de kortere flyruter.

De Grønne er det parti, der går klart længst på denne front. Her ønsker partiet at investere 100 mia. euro, svarende til knap 750 mia. kr., i jernbanen frem mod 2035 og opfordrer samtidig delstaterne til at oprette initiativer, der gør det attraktivt at få transport via vej og luft over på jernbanen.

Samtidig ønsker De Grønne hele 40 internationale nattogslinjer, som kan forbinde 200 byer i Europa.

Ifølge Lykke Friis er netop togtransporten et vigtigt emne for det klimaorienterede parti.

"De Grønne er meget specifikke. De vil simpelthen have passagertallene hos Deutsche Bahn fordoblet inden 2030," sagde hun i sit oplæg på transportens dag, men tilføjede, at udvidelse af tognetværket er noget, der er bred opbakning til blandt partierne.

CDU bakker også op om flere tog gennem Tyskland, men har ikke sat et beløb på. Partiet ønsker dog bedre ruter til Prag i Tjekkiet og Warszawa i Polen.

SPD vil have 75 pct. af jernbanen elektrificeret i 2030.

Liberale FDP har ikke mål om jernbaneinvesteringer, men ønsker i stedet at privatisere Deutsche Bahn, mens Die Linke på sigt vil have helt gratis kollektiv transport i Tyskland.

Investeringer i vejnettet

Den tyske sparepolitik har betydet, at der er efterslæb på mange investeringer i vejanlæg og andet infrastruktur. Det skyldes, at den tyske økonomi er styret af en gældsbremse, som forhindrer offentlige underskud.

Gældsbremsen kan dog suspenderes fra år til år, og hvis De Grønne eller SPD kommer til magten, vil det højest sandsynlig blive tilfældet, da begge partier varsler markante offentlige investeringer i både grøn omstilling, digitalisering og forbedret infrastruktur.

Dog vil De Grønne ikke bruge penge på at udvide hverken motorveje eller større landeveje.

Hvis CDU igen kommer til magten, vil der til gengæld blive foretaget investeringer i både nye veje og motorveje for at forhindre trængsel.

Lastbilproducenter skyder ministers tvivl ned: Brint er en del af fremtiden