Der er stadig bred borgerlig konsensus om, at der ikke skal kvoter til for at opnå en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i ledelser og bestyrelser.

Ligestillingsminister Trine Bramsen har mandag annonceret i et interview med Jyllands-Posten, at regeringen vil bakke op om et forslag til EU-direktiv om 40 procent kvinder i store virksomheders bestyrelser.

Desuden har regeringen selv fremsat et lovforslag, som endda ifølge Ligestillingsministeriet går endnu videre.

Hos De Konservative er modstanden mod kønskvoter lige så stor, som den altid har været.

"Vi ønsker at se flere ambitiøse, målrettede kvinder i topledelse, men det skal jo ikke ske gennem kvoter," siger De Konservatives ligestillingsordfører, Birgitte Bergmann.

"Kvoter er til for fisk og ikke for kvinder. Påtvungne statslige kvoter vil til enhver tid begrænse virksomheders frie dømmekraft for valget af den rette kandidat," siger hun.

På Facebook skriver Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, at han personligt er imod kvindekvoter. Men når det for alvor får ham til at reagere, så er det, fordi han ikke mener, at EU skal blande sig.

"Først var det barselsreglerne, Danmark blev tvunget til at æde fra Bruxelles. Og nu er det så kvindekvoter, vi skal have trukket ned over hovedet," skriver han på Facebook.

"Er der egentlig efterhånden et område, som Danmark selv har fuld suverænitet over..?"

Forslaget til EU-direktivet blev fremsat i 2012. Siden har det ligget stille, fordi der var et stort nok mindretal til at blokere for forslaget.

Men for nylig har blandt andet den hollandske og tyske regering droppet modstanden - og nu altså også Danmark.

Tirsdag bliver regeringens lovforslag om fordelingen mellem mænd og kvinder i bestyrelser og ledelser førstebehandlet. Det vil omfatte 2400 private virksomheder, mens EU-direktivet vil omfatte 40-45 børsnoterede virksomheder.

Regeringen støtter EU-forslag om flere kvinder i bestyrelser