Olieprisen stiger trods fredsforhandlinger

Brent-olien er igen kravlet lidt op. Det sker trods fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland.
Foto: Niels Hougaard/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Hougaard/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne ligger højere onsdag på trods af fremgang i fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland. Olieudbuddet er dog stadig presset.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 111,12 dollar mod 109,34 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 104,95 dollar mod 102,84 dollar tirsdag eftermiddag.

Tirsdag mødtes ukrainske og russiske repræsentanter igen for at forhandle en fredsaftale på plads. I forhandlingerne har Rusland lovet at deeskalere sin militære tilstedeværelse i Ukraine, mens Ukraine vil være en neutral stat.

Udviklingen i forhandlingerne har skabt håb om en snarlig afslutning på krigen, hvilket på det korte sigt fik priserne til at dale med helt op mod 2 pct.

Prisfaldet varede dog ikke længe, før tal fra American Petroleum Institute, API, tydeliggjorde den massive forsyningskrise på olie. API rapportede, at de amerikanske oliereserver faldt med 3 mio. tønder olie i den forgange uge, et tal som er markant højere, end flere analytikere forventede.

Prisstigningerne understøttes yderligere af, at de to vigtige medlemmer af Organisationen for Petroleum Eksporterende Lande, Opec, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, ikke vil øge udbuddet af olie. De to lande mener ikke, at Opec skal blande sig i politik.

Havnechef i Aalborg: ”Krigen har en helt anden effekt end corona”

Vognmandsfirma i klemme: ”Dieselprisen stiger en krone i morgen. Det er helt sindssygt”


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også