Wammen beder kommuner holde igen med anlægsprojekter

Finansminister Nicolai Wammen (S) opfordrer blandt andet kommuner og regioner til at lægge en dæmper på anlægsprojekter.
Finansminister Nicolai Wammen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen afholder sættermøder med Danske Regioner og KL om økonomiaftaler for 2023 i Finansministeriet i København. | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Finansminister Nicolai Wammen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen afholder sættermøder med Danske Regioner og KL om økonomiaftaler for 2023 i Finansministeriet i København. | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Inflationen ryger i vejret, og krigen i Ukraine koster, så det bliver nødvendigt at prioritere skarpt, lyder indgangsbønnen fra finansminister Nicolai Wammen (S) før et møde tirsdag med Danske Regioner og KL.

Der skal blandt andet holdes igen med konsulenter og byggeprojekter, tilføjer ministeren, som skal drøfte de forestående forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi for 2023 med KL og regionerne.

”Dansk økonomi er ramt af Putins invasion,” siger Wammen.

”Disse forhandlinger kommer til at stå i Ukraines tegn.”

Regeringen lægger op til at hæve tilskuddet til kommunerne med 1,25 milliarder kroner. For regionerne vil det blive en milliard kroner.

”For regeringen er det vigtigt i forhold til både kommuner og regioner, at når der kommer flere børn og ældre, og det gør der heldigvis, så følger pengene med,” siger Wammen.

Men med de stigende udgifter er der ikke midler til store armbevægelser. Tværtimod.

”Så vi siger samtidig, at det er tider, hvor vi er nødt til at prioritere skarpt. Vi må se på, hvad vi i øvrigt kan gøre i fællesskab. Vi vil gerne, at de kigger på konsulentbesparelser, så man kan bruge det på velværd i stedet for eksterne konsulenter,” siger Wammen.

Også anlægsprojekterne bør man lægge en dæmper på.

”Der skal være en lavere anlægsramme for både kommuner og regioner. Vi er nødt til at prioritere skarpt, så må vi se på, hvad vi i øvrigt kan gøre,” siger Nicolai Wammen.

Begrundelsen er, at byggesektoren er ”meget, meget varm” i øjeblikket. Det betyder høje priser.

”Man får ikke ret meget for pengene. Vi kan presse på inflationen ved at have for høj en anlægsramme,” siger Wammen.

Men han har også en anden begrundelse. Den grønne omstilling. Regeringen går efter, at Danmark skal blive fri af russisk gas, og der vil det være godt at skrue lidt ned for blusset på anlæg.

DI er klar til at gennemgå infrastrukturaftale med tættekam – men afviser genåbning

Transportaktører advarer mod at genåbne infrastrukturaftale

Professor med klar besked efter store prisstigninger: Genåbn infrastrukturaftalen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også