Ny debatserie ser på transportsektorens vigtigste ønsker til valgkampen

Alt tyder på, at et folketingsvalg er lige om hjørnet. MobilityWatch bringer i den kommende tid indlæg fra en række transportaktører om, hvad der bør være valgets vigtigste temaer. Første indlæg er fra Dansk Erhverv, som vil have transport til at fylde langt mere i debatten og bl.a. efterlyser en mobilitetsstrategi.
Jesper Kronborg, direktør i Dansk Erhverv Transport | Foto: PR / Dansk Erhverv
Jesper Kronborg, direktør i Dansk Erhverv Transport | Foto: PR / Dansk Erhverv
AF JESPER KRONBORG, DIREKTØR I DANSK ERHVERV TRANSPORT

Lige om lidt skal der højst sandsynligt være folketingsvalg.

Når politikerne i forbindelse med valgkampen skitserer deres visioner for fremtidens Danmark, så handler det uendeligt lidt om transportpolitik. Oftest faktisk slet ikke.

Det, der fylder i de politiske debatter, er emner som økonomisk politik, sundhedspolitik og integrationspolitik.

Transportpolitik glimrer ved sit fravær, og det er i grunden meget besynderligt. For transportpolitik er et af de mest borgernære politikområder vi har.

Samtidig er effektiv mobilitet for virksomheder og borgere et helt grundlæggende parameter for økonomisk vækst og beskæftigelse. Når politikerne derfor lige om lidt træder op til pulten i partilederdebatterne er det mit håb, at transportpolitikken får det fokus og anerkendelse den fortjener.

Vi har sagt det før i Dansk Erhverv, og nu siger vi det igen: Transportpolitik er ikke bare transportpolitik. Transportpolitik er motoren bag økonomisk vækst og beskæftigelse.

En effektiv mobilitet sikrer, at borgere kan komme hurtigt på arbejde og hjem igen til familien. Og den sikrer, at virksomheder kan levere deres varer hurtigt og gnidningsfrit.

Dermed kan bedre rammevilkår for transportsektoren og en veludbygget infrastruktur med en høj grad af tilgængelighed og integration mellem transportformerne aflæses direkte i BNP. Netop derfor indgår infrastruktur og mobilitet også i Dansk Erhvervs konkurrenceevnebarometer.

At transport bidrager markant til samfundsøkonomien, er veldokumenteret. Dansk Erhverv har for eksempel offentliggjort en analyse af vejgodstransportens økonomiske fodaftryk. Heri fremgår det, at der er 91.000 fuldtidsbeskæftigede knyttet til branchen, som desuden bidrager med ca. 80. mia. kr. til Danmarks BNP.

Hvis vi tager luftfarten som et andet eksempel, så har International Air Transport Association (IATA) tilbage i 2020 beregnet, at luftfarten samlet set bidrager – alene i Danmark – med 83.000 jobs og 52 mia. kr. til Danmarks BNP.

Alene med udgangspunkt i dette bør transportpolitikken fylde meget mere i den kommende valgkamp. For det er netop det, der er på spil.

Derfor vil vi også advare imod, at den store infrastrukturaftale fra 2021 aflyses eller sættes i bero. Det er vigtigt, at projekterne gennemføres, så vi fremadrettet sikrer så effektiv en mobilitet som muligt. Næste skridt bør derfor være en mobilitetsstrategi, hvor vi kobler infrastrukturaftalen med løsninger på, hvordan de forskellige mobilitetsformer spiller bedst muligt sammen.

Udover vigtigheden af at sikre den fornødne infrastruktur, så bør vi nemlig også tale om, hvordan mobiliteten effektiviseres og målrettes efter, hvor man bor og hvad ens behov er.

Som vi ser det, har alle transportformer deres berettigelse, og hvis vi tænker samspillet mellem transportformerne strategisk sammen, så kan vi udnytte kapaciteten i det samlede transportsystem bedst muligt, hvilket både er godt for klimaet og for økonomien.

I Dansk Erhverv har vi blandt andet foreslået, at man høster frugterne ved den stigende digitalisering. Dette skal ske med udgangspunkt i Mobility as a Service (MaaS).

MaaS tilbyder mobilitet, der er direkte tilpasset den enkeltes behov, uden at vedkommende nødvendigvis behøver at eje et køretøj. Danske virksomheder har således fokus på moderne løsninger, herunder biludlejningsfirmaerne, og udbyderne af free-flow delebils-, cykel- og løbehjulsløsninger.

Kernen i MaaS er at bringe en bruger fra sit opholdssted til en destination, når der er et direkte behov for det, på den nemmeste, hurtigste, mest sammenhængende måde, til en på forhånd aftalt pris, der passer til personen. Miljøbelastningen, som en given tur har, kan ligeledes være en del af brugerens valg.

Endeligt står det også klart, at de store strukturelle udfordringer i Danmark og globalt også er gældende i transportsektoren. For eksempel har vi et stort problem med mangel på arbejdskraft. Det er gældende for alle sektorer, og det er så sandelig også gældende i transportsektoren, hvor vi for eksempel har store udfordringer med mangel på chauffører.

En anden stor udfordring og det helt store samtaleemne i disse år er klimakrisen og behovet for grøn omstilling. I Dansk Erhverv har vi et stort fokus på den grønne omstilling af transportsektoren. Vi arbejder blandt andet for at skabe de nødvendige langsigtede rammevilkår, så erhvervslivet kan købe og gøre brug af flere grønne lastbiler frem mod 2030.

For luftfartssektorens vedkommende støtter vi anbefalingerne fra klimapartnerskabet om indførelsen af et passagerbidrag, hvor bidraget går tilbage i en klimafond, som skal sikre den grønne omstilling af branchen. Det handler særligt om at få sat turbo på udviklingen af Power-to-X, som tegner til at være den mest hensigtsmæssige vej at gå for den grønne omstilling af både luftfarten og den maritime sektor.

Det afgørende for os er, at vi skaber fundamentet for en effektiv, grøn mobilitet i Danmark. Det er et mål, som jeg forestiller mig, at de danske politikere deler. Dette skal derfor være et håb og en opfordring til at prioritere transportområdet i den kommende valgkamp. Det er nemlig alt for vigtigt til at lade være.

Debat: Drop aftalen om kørselsafgifter for lastbiler

Debat: Minister savner finansiering i DI’s forslag om lastbiler

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også