Håb om øget kinesisk efterspørgsel understøtter oliepriser

Oliepriserne går lidt op mandag morgen efter håb om øget efterspørgsel fra verdens største importør af råolie.
Foto: Hasan Jamali/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Hasan Jamali/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger lidt mandag morgen, da kinesiske likviditetstiltag til at understøtte økonomien giver håb om en øget efterspørgsel fra verdens største importør af råolie.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 92,33 dollar mod 91,90 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 86,20 dollar mod 86,04 dollar fredag eftermiddag.

Fornyelse af lånefaciliteter og en fastholdelse af renteniveauet hos Peoples Bank of China signalerer ifølge analytikere, at Kinas centralbank vil fastholde en lempelig pengepolitik.

Kina har også forsikret om, at det i stort omfang vil øge kapaciteten i det indenlandske energiudbud, og at de vil forbedre risikostyringen af nøgleråvarer som kul, olie, gas og elektricitet, ifølge en embedsmand fra den nationale energistyrelse i Kina.

I denne uge udgives der nye tal for Kinas handel og økonomi. Selvom tirsdagens tal for bruttonationalproduktet ventes at vise en lille bedring i tredje kvartal har Kina kurs mod den laveste årsvækst i næsten et halvt århundrede.

Oliepriserne ventes fremadrettet at fortsætte med at være volatile. Produktionsnedskæringer hos OPEC understøtter på den ene side priserne, mens en stærk amerikansk dollar og varslede rentestigninger fra den amerikanske centralbank holder priserne nede.

Fransk regering går ind i sag om brændstofstrejke



Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også