Liz Truss trækker sig som premierminister i Storbritannien

Liz Truss, der blev premierminister 6. september, trækker sig torsdag fra posten.
Foto: Daniel Leal/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Leal/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Liz Truss trækker sig som premierminister i Storbritannien. Det oplyser hun i en kort udtalelse foran Downing Street 10 torsdag.

I sin udtalelse nåede Liz Truss, der tiltrådte 6. september i år, at forklare, at hun ikke følte, at hun kunne levere på det mandat, som hun var blevet valgt af sine partikolleger tidligere på året. Derfor trækker hun sig.

I sin korte tid på premierministerposten nåede Liz Truss at overvære Storbritannien få en ny monark, efter dronning Elizabeth døde.

Samtidig nåede Liz Truss at fremlægge en stor pakke med skattelettelser, der blandt andet skulle finansieres gennem at låne penge.

Det fik de finansielle markeder til at sende renten på britiske statsobligationer i vejret, og Liz Truss måtte opgive sine skattelettelser. Det kostede også hendes finansminister, Kwasi Kwarteng, posten.

Ny strejke på den britiske jernbane er under opsejling

Havnearbejdere truer igen med strejke i Liverpool

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også