Jyske Bank: Verdensøkonomien holder stand - venter stadig recession

Både euroområdet og USA ser ind i en recession, forventer Jyske Bank, der ikke regner med finanspolitiske lempelser fra centralbanker og regeringer.
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Verdensøkonomien har holdt god stand i efteråret, men det er en stakket frist, inden inflations- og rentechokket slår igennem, og kombineret med et sårbart boligmarked ventes der recession i både euroområdet og USA.

Det skriver Jyske Bank i sin opdaterede globale vækstprognose.

”Selv om vi er mere fortrøstningsfulde omkring energikrisen, vurderer vi, at risici for væksten er størst på nedsiden, mens de er størst på opsiden for inflation og centralbankrenter,” skriver banken.

Med det for øje nedjusteres 2023-prognosen for USA og euroområdet.

”Vi forventer således en regulær recession med aktivitetsnedgang på halvanden pct. fra top til bund begge steder. Sammenlignet med eksempelvis finanskrisen er det dog stadig relativt billigt sluppet,” lyder det.

Jyske Bank påpeger, at det især er forbrugerne, der vil komme til at trække økonomierne i recession.

Snakken om krise tynger forbrugernes humør, og forbrugertilliden er rekordlav.

Det er drevet, at ”den store reallønstilbagegang, kraftige rentestigninger og formuefald”.

Forbruget har på trods egentlig holdt god stand, og her ser Jyske Bank årsagen være en kombination af en stor opsparingsbuffer i husholdningerne og et solidt arbejdsmarked.

Renteforhøjelser ind i 2023 trods lavere inflation

Når væksten går kraftigt ned i gear, plejer centralbanker og regeringer at komme økonomien til undsætning med penge- og finanspolitiske lempelser.

Men det sker ikke denne gang, da inflationen er meget langt over målsætningen i både euroområdet og USA.

Ifølge Jyske Bank har den amerikanske centralbank, Fed, og Den Europæiske Centralbank, ECB, ikke noget valg at forsætte renteforhøjelserne lige nu, men banken venter også, at inflationen vil aftage markant i 2023.

”Rentestigningerne vil dæmpe aktiviteten og dermed prispresset, og inflationen bliver også trukket ned af basiseffekter fra energi især i Europa, store lagerbeholdninger samt lavere fragtrater og en generel åbning af flaskehalsene i de globale forsyningskæder,” skriver banken.

Det påpeges dog, at det kommer til at tage tid at få bragt inflationen ned til Fed’s målsætning, og Jyske Bank venter først, at det sker i midten af 2024.

Analysehuse forudser svær tid forude for logistikbranchen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også