En del af Watch Medier

MobilityWatchsøndag5. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Fragt og logistik
  • Persontransport
  • Infrastruktur
  • Politik
  • Navne
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Fragt og logistik
  • Persontransport
  • Infrastruktur
  • Politik
  • Navne
01.12.2022kl. 12.01

Overblik over nedskæringer i trafikselskaber: Særligt jyderne bliver ramt

Sjælland går i store træk fri, mens jyderne rammes af besparelser. MobilityWatch giver her et overblik over, hvor der er nedskæringer på vej i den kollektive trafik.
Kommer bussen? Særligt i Jylland vil der blive skåret ned i bustrafikken i de kommende år. | Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
af ANJA HAUGE

2022 har ikke været et sjovt år for trafikselskaberne, som er blevet ramt hårdt på økonomien som følge af færre passagerer og høje priser på energi og brændstof.

Det har resulteret i flere trecifrede milliontilskud fra staten, men ifølge en række aktører har det ikke været nok til at undgå nedskæringer i den kollektive transport.

Nu viser en rundspørge, som MobilityWatch har foretaget blandt landets regioner og trafikselskaber, at det er meget forskelligt, hvordan den skrantende økonomi i trafikselskaberne bliver grebet an.

Sagen kort

I 2022 er trafikselskaberne blevet ramt på økonomien af færre passagerer efter corona kombineret med stigende udgifter til energi og brændstof.

I 2020 og 2021 er trafikselskaberne blevet fuldt kompenseret for indtægtstabet i forbindelse med coronakrisen, men i 2022 er situationen dog en anden, i og med at covid-19 ikke længere betragtes som en samfundskritisk sygdom fra udgangen af januar 2022.

Trafikselskaberne er blevet kompenseret for de yderligere udgifter og indtægtstab, der direkte er koblet til corona-restriktioner i januar og februar 2022 med 154 mio. kr.

I efteråret blev der tilføjet et yderligere tilskud på 125 mio. kr. til de regionale busselskaber.

I starten af oktober blev det desuden besluttet at give et tilskud i forbindelse med de stigende brændstofudgifter på 140 mio. kr. i 2023.

Ifølge flere aktører er tilskuddene dog ikke nok til, at man kan undgå nedskæringer i bustrafikken i Danmark.

Hvor nogle regioner har valgt at dække trafikselskabernes underskud, har andre fundet sparekniven frem eller sat et ultimatum op for trafikselskaberne.

Særligt er der forskel på, hvordan situationen håndteres på Sjælland sammenlignet med resten af Danmark.

Pengene på Sjælland

Trafikselskaberne i Danmark er ejet af landets kommuner og regioner.

Det betyder, at det er de enkelte kommuner og regioner i trafikselskabets område, der betaler for den kollektive trafik, ligesom det også er de kommunale og regionale politikere, der bestemmer, hvorvidt der skal ske besparelser eller nedlægges ruter.

Region Sjælland og Region Hovedstaden oplyser begge til MobilityWatch, at pengene er blevet fundet til at sikre, at den kollektive trafik kan fortsætte på samme niveau i 2023.

”Der er derfor ikke planlagt nogle nedskæringer eller nedlæggelser af eksisterende ruter, i forhold til vores regionale busser eller lokaltog,” lyder det fra Region Hovedstaden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Det er kun knap en måned siden, at trafikselskabet Movia meddelte, at Sjællands kommuner og regioner kunne se frem til endnu en ekstraregning på 119 mio. kr. Her lød forventningen fra Movias ressourcedirektør, Eskil Thuesen, at man regner med at få pengene ind fra kommuner og regioner.

Læs mere her: Ejerne skal igen til lommerne for at holde hånden under presset økonomi i Movia

Movia forventer, at det høje udgiftsniveau fortsætter i 2023, men regionerne oplyser ikke over for MobilityWatch, hvorvidt det vil give anledning til besparelser længere ude i fremtiden.

Anderledes ser situationen ud i det jyske, hvor man lige nu er ved at danne sig et overblik over, hvor der skal ske nedskæringer i den kollektiv trafik.

I Region Midtjylland skal der træffes endelig beslutning om nedlæggelse af busruter og busafgange på et møde i Regionsrådet den 21. december.

Der er allerede udarbejdet et sparekatalog, og regionen er i den sammenhæng i gang med at holde møder med alle de berørte kommuner.

Overblik over nedskæringer

REGION NORDJYLLAND: Skal spare 5 mio. kr. i 2023 og 12 mio. kr. i 2024. Derudover skal nogle kommuner skære ned i bustrafikken med op til 10 pct.

REGION MIDTJYLLAND: Skal spares minimum 40 mio. kr. på rutenetværket i 2023. Derudover indstilles brugen af HVO-diesel.

REGION SYDDANMARK: Ingen regionale nedskæringer i 2023. Dog kommunale besparelser i bl.a. Esbjerg, Sønderborg og Haderslev. Trafikselskaberne Sydtrafik og Fynbus skal forbedre økonomien frem mod 2026, hvilket kan betyde nedskæringer og/eller tilpasninger.

REGION SJÆLLAND: Ingen nedskæringer i 2023.

REGION HOVEDSTADEN: Ingen nedskæringer i 2023.

BORNHOLM: Ingen nedskæringer i 2023. Men rutenetværket skal optimeres.

Region Midtjylland oplyser, at Midttrafik stod til et underskud på den kollektive trafik på 74 mio. kr. i 2022. Her er udfordringerne dog ”næsten løst”, lyder det, og regionen håber på at komme i mål med en lånefinansiering for de resterende 17-18 mio. kr., som der endnu ikke er fundet en løsning på.

I 2023 forventes et underskud på ca. 60 mio. kr., oplyser regionen. Her har regionen dog allerede fundet 14 mio. kr. ved at indstille brugen af HVO-diesel, mens regionen forventer at få 8-10 mio. kr. fra det statslige tilskud.

Det betyder alt i alt, at der i 2023 skal findes besparelser på rutenettet på 40 mio. kr., oplyser regionen. Der vil blive sat navn på berørte ruter inden årsskiftet, lyder det.

Regionen oplyser desuden til MobilityWatch, at man er bevidst om, at kommunernes økonomiske udfordringer er dobbelt så store, som regionens egne udfordringer, og derfor er der heller ikke meget at give af i kommunekasserne. Der kan derfor ske yderligere besparelser, lyder det.

Ultimatum i syd

I Region Syd har man to trafikselskaber – Sydtrafik i den sydlige del af Jylland og Fynbus på Fyn. Her har man givet trafikselskaberne frem til 2026 til ”at skabe bedre balance mellem indtægter og udgifter i den regionalt finansierede kollektive trafik”.

Hvordan det konkret skal ske er op til trafikselskabernes bestyrelser, men det kan betyde, at der frem mod 2026 må ske ”visse tilpasninger i den regionalt finansierede kollektive trafik,” oplyser regionen.

Umiddelbart er der ikke planlagt besparelser i den regionale kollektive trafik i Region Syddanmark i 2023 som følge af den økonomiske situation. Men begge trafikselskaber i regionen tager bestik af situationen i første halvår af 2023 med henblik på, om der skal skæres ned i 2024.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Sydtrafik/pr
Foto: Sydtrafik/pr

På kommunalt niveau ser regionen dog ud til at blive ramt af besparelser, hvor både Sønderborg Kommune, Esbjerg Kommune og Haderslev Kommune arbejder i disse baner.

Kommunerne skal melde ind til Sydtrafik senest i december, hvis besparelserne skal nå at komme med i Sydtrafiks køreplan fra juni 2023.

Haderslev Kommune har allerede truffet en beslutning, som betyder, at der skal spares 16,3 pct. af omkostningerne på 200 ruter. Desuden har kommunen besluttet at nedlægge al weekendkørsel på 200 ruter.

På Fyn oplyser Fynbus dog til MobilityWatch, at der ikke er blevet meldt kommunale besparelser ind for 2023.

I Nordjylland har man først det endelige overblik over besparelserne i januar 2023. Fra Region Nordjyllands side har man bedt Nordjyllands Trafikselskab (NT) om at finde besparelser i i serviceniveauet på den regionale kollektive trafik for 5 mio. kr. i 2023 og 12 mio. kr. i 2024.

NT har udarbejdet en spareplan, som regionen tager udgangspunkt i. Som udgangspunkt bliver kørsel til og fra uddannelsesinstitutioner så vidt muligt undtaget fra besparelser. Det samme gælder natbusser.

MobilityWatch har kontaktet NT for at høre nærmere om de kommunale besparelser, men her er det fortsat uklart, hvad der kommer til at ske.

Nogle kommuner skal således spare mere end 10 pct. på busdriften, mens der i den modsatte ende af skalaen også er kommuner, der vælger slet ikke at spare på den kollektive trafik i 2023.

På Bornholm, hvor trafikselskabet BAT holder til, er der ikke planer om at nedlægge ruter i 2023.

Ifølge trafikchefen er man i stedet i gang med at ændre på kørslen med henblik på at få flere passagerer tilbage til den kollektive transport.

Aarhus Letbane har sendt ekstra millionregning til region og byråd

Ejerne skal igen til lommerne for at holde hånden under presset økonomi i Movia

Movia-direktør ser selvkørende busser som fremtidens løsning i landdistrikter

Priserne i offentlig transport stiger på Sjælland fra januar

Relaterede artikler:

  • Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

    Aarhus Letbane har sendt ekstra millionregning til region og byråd

    For abonnenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

SAS afholdte torsdag et informationsmøde for de opsagte medarbejdere i konkursramte Flyr. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Persontransport

SAS bejler til tidligere Flyr-personale

SAS opfordrer nu tidligere ansatte hos det konkursbegærede norske flyselskab Flyr at søge job hos dem i forbindelse med en større ansættelsesrunde.
  • 407 mister jobbet i norsk flykonkurs
  • SAS tilbyder rabat til strandede Flyr-kunder

For abonnenter

Jacob Krogsgaard var viceadm. direktør og kommerciel chef i Cimber Sterling, da flyselskabet gik konkurs i 2012. (Arkivfoto.) | Foto: Torben Stroyer
Nyheder

Tidligere Cimber Sterling-direktør om konkurs: "Vi kæmpede i døgndrift"

Foto: Dsv
Fragt og logistik

DSV fik færre kvindelige ledere i 2022

For abonnenter

Tesla-rigmanden Elon Musk er taknemmelig for nævningetingets dom, der frifinder ham for ansvar i Tesla-tweet-sagen. | Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
Persontransport

Nævningeting frifinder Elon Musk for ansvar i sag om Tesla-tweet

Elbilsalget udgør stadig en større del af det samlede bilsalg i EU-landene, viser tal. (Arkivfoto) | Foto: Valdemar Ren/Ritzau Scanpix
Persontransport

Salget af elbiler trodser trægt europæisk bilmarked

Foto: Sebastian Gollnow/AP/Ritzau Scanpix
Persontransport

Trafikforening efterspørger investeringer i nattog

Læs også

Jens Bjørn Andersen, topchef i DSV
Fragt og logistik

DSV har skruet ned for længden på kontrakter med underleverandører

Markedsudviklingen har fået DSV til at køre med kortere kontrakter med rederierne.

For abonnenter

SAS afholdte torsdag et informationsmøde for de opsagte medarbejdere i konkursramte Flyr. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Persontransport

SAS bejler til tidligere Flyr-personale

SAS opfordrer nu tidligere ansatte hos det konkursbegærede norske flyselskab Flyr at søge job hos dem i forbindelse med en større ansættelsesrunde.

For abonnenter

Foto: Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix
Persontransport

DI: Lavere priser og enklere billetsystemer skal få flere over i bus og tog

Mens den kollektive trafik befinder sig i en dyb krise, vil Dansk Industri gøre det enklere at købe en bus- eller togbillet, sænke priserne med op til 20 pct. samt øge de offentlige tilskud for at få 10 pct. flere til at tage bus og tog. Den nye transportminister kalder forslaget for ”meget spændende tanker”.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Salget af elbiler trodser trægt europæisk bilmarked – 4. feb.
  • Tidligere Cimber Sterling-direktør om konkurs: "Vi kæmpede i døgndrift" – 4. feb.
  • Nævningeting frifinder Elon Musk for ansvar i sag om Tesla-tweet – 4. feb.
  • Aktører vil have videnscenter for ladestandere på finansloven – 3. feb.
  • DSV har skruet ned for længden på kontrakter med underleverandører – 3. feb.
  • Trafikforening efterspørger investeringer i nattog – 3. feb.
  • DSV fik færre kvindelige ledere i 2022 – 3. feb.
  • Ford ligger til at starte i bakgear efter stor indtjeningsskuffelse – 3. feb.
  • SAS bejler til tidligere Flyr-personale – 3. feb.
  • Dansk bookingplatform til privatfly vil høste de første kunder i 2023 – 3. feb.
  • København og Frederiksberg sløjfer kontrakter med de sidste dieselbusser – 3. feb.
  • Ekspertgruppes anbefaling til CO2-afgift forsinkes igen – 3. feb.
  • Direktør for Storbritanniens største lufthavn træder tilbage efter turbulent år – 3. feb.
  • Norsk regering dropper planer om at sløjfe toldfri lufthavnshandel – 3. feb.
  • Pris på fragt ud af Kina falder fortsat – 3. feb.
Flere nyheder

Job

  • Business Change Manager til implementering af fremtidens togs uddannelsesprojekter

Watch Job

  • Erfaren IT Supporter

  • Revisor med minimum et par års erfaring

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

  • Jurister søges til Corporate Legal i Danmarks Eksport & Investeringsfond

  • Business Change Manager til implementering af fremtidens togs uddannelsesprojekter

Se flere jobs

Job

  • Business Change Manager til implementering af fremtidens togs uddannelsesprojekter

Se flere jobs

Kolofon

MobilityWatch
Søg

Sektioner

  • Fragt og logistik
  • Persontransport
  • Infrastruktur
  • Politik
  • Navne
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Thomas Bo Christensen

tbc@mobilitywatch.dk

Tlf.: +45 3330 8441

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7481

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7481

Job

Abonnement

Prøv MobilityWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

mobilitywatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7481

Læs mere om abonnement her

Adresse

MobilityWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8441

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © MobilityWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
MobilityWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge