Regeringen har hidtil afvist, at den piller ved den danske model, når den stiller forslag om at afskaffe store bededag.

Men i et nyt lovforslag fremsat torsdag står der direkte i lovteksten, at forslaget ændrer i de kollektive overenskomster.

Det har regeringen hidtil afvist, fordi der er tradition for, at politikere ikke blander sig.

”Den foreslåede lov ændrer i de kollektive overenskomster, og dermed vil tvisterne også i vidt omfang handle om fortolkning af overenskomsterne,” står der på side otte i lovforslaget.

Regeringen har flertal for sit forslag om at afskaffe store bededag som helligdag fra næste år.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) orienterede Folketinget om forslaget torsdag. Hun har tidligere afvist, at det er et indgreb i den danske model.

Et centralt element i forslaget er, at arbejdsgivere og arbejdstagere selv forhandler om løn og arbejdsforhold.

Men med lovforslaget blander politikerne sig, bekræfter en arbejdsmarkedsforsker.

”Det her er en klar politisk indblanding i aftalemodellen,” siger lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Nana Wesley Hansen.

Hun påpeger, at regeringen blandt andet sløjfer helligdagsbetaling på store bededag.

Det betyder, at timelønnede fremover får almindelig timeløn uden de særlige tillæg, som de hidtil har været berettiget til, fordi det er en helligdag.

Som kompensation får de månedslønnede et løntillæg på 0,45 procent af årslønnen svarende til én arbejdsdag.

Timelønnede får almindelig timeløn.

”Det er direkte politisk indblanding i overenskomsterne. Regeringen definerer, hvad en fridag er værd. Det er normalt noget, man forhandler ved overenskomstforhandlingerne.”

”De definerer også, at eventuelle tillæg, der kan være forhandlet på plads, bliver strøget nu. Det er noget, man typisk har forhandlet ved overenskomst,” siger hun.

Ifølge Finansministeriet vil det indbringe statskassen 3,2 milliarder kroner og betyde 8500 flere i beskæftigelse. Men det regnestykke har økonomer sået tvivl om.

I lovforslaget står der da også, at en række udgifter risikerer at udhule forslaget med op mod en milliard kroner.

Nana Wesley Hansen forudser, at det øger risikoen for en konflikt, når der forhandles overenskomst.

”Risikoen er, at konfliktniveauet bliver højt denne her gang. Fordi det ser så svært ud. Det er blevet yderligere svært at lande en aftale,” siger hun.

Fagbevægelsen er oprørt og kritisk overfor forslaget, som kaldes et angreb på den danske model.

FH, der repræsenterer over en million offentligt ansatte, mødtes torsdag aften til et ekstraordinært møde for at drøfte forslaget.

”Det er et eklatant indgreb på den danske model. De bryder ind i de aftaler, som arbejdsgivere og lønmodtagere i mange år løbende har forhandlet, og med et fjerner de det,” siger formand Lizette Risgaard.