Når SVM-regeringen tirsdag udgiver sit foreløbige lovkatalog, har alle med en firma-elbil en skatterabat på op mod flere tusinde kroner på spil.

Den tidligere S-regering har nemlig flere aftaler fra den foregående regeringsperiode, som aldrig nåede at blive vedtaget i Folketinget. En af dem handler om beskatning af firmabiler.

I juni 2022 indgik S-regeringen en aftale med sine støttepartier om at justere afgifterne på firmabiler, så det blev mere fordelagtigt at køre i en elbil frem for i en plug-in hybridbil.

Konkret betød aftalen, der skulle være trådt i kraft fra 2023, at medarbejdere med fri plug-in hybridbil i gennemsnit skulle betale 3600 kroner mere i skat om året.

Samtidig stod medarbejdere med fri elbil til at få en skattebesparelse på 1800 kroner i gennemsnit.

Det fortæller Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.

”Så de, der kører i plug-in hybridbiler, de er rigtig glade for, at det ikke ser ud til at blive til noget, mens de, der kører i rene elbiler, selvfølgelig ærgrer sig over, at de ikke får den skatterabat alligevel,” siger han.

Formålet med den politiske aftale var at gøre det mere attraktivt at vælge en elbil. Den effekt er realistisk, mener Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM.

”Samlet set er det min vurdering, at det ville medføre, at der ville komme flere elbiler på vejene,” siger han.

Særligt fremhæver Ilyas Dogru et tilskud til at sætte ladestandere op i bolig- og andelsforeninger på 92,5 millioner kroner, som også var en del af aftalen.

I december 2022 udgjorde elbilerne og plug-in hybridbilerne 56,7 procent af de nye biler i erhvervene. Det fremgår af Danmarks Statistik.

Også lovforslaget omkring de såkaldte nulemissionszoner nåede aldrig at blive vedtaget inden Folketingsvalget.

Lovforslaget skulle give kommunalbestyrelser mulighed for at oprette nulemissionszoner i afgrænsede byområder, hvor der som udgangspunkt kun måtte være adgang for nulemissionskøretøjer.

Inden valget lød det til MobilityWatch fra daværende transportordfører for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen, at partiet ikke er direkte imod forslaget, men at forslaget skal indføres i et tempo, som tager højde for teknologiudviklingen og vognmændenes investeringer i grønnere teknologi.

Forslaget stod oprindeligt til at træde i kraft den 1. januar 2023, hvis det var blevet vedtaget.