Oliepriserne falder forud for vigtige møder

Prisen på olie går lidt ned inden rentemøde i den amerikanske centralbank og møde mellem landede i OPEC+ senere på ugen.
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne indleder ugen med små fald forud for rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag, hvor der også er møde mellem landede i OPEC+.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 86,37 dollar mod 86,90 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 79,51 dollar mod 80,57 dollar fredag eftermiddag.

Ministrene fra Organisationen af Olie Eksporterende Lande, Opec, med allierede - samlet kendt som Opec+- forventes ikke, at ændre i produktionen af olie, når de afholder møde den 1. februar ifølge Reuters.

”Ingen ændring i Opec+ produktionen forventes af blive annonceret på denne uges møde, og vi forventer, at meddelelsen fra the Fed bliver afgørende for oliepriserne på kort sigt,” udtaler analytikere fra National Australia Bank til Reuters.

Markedet forventer, at der på mødet i Federal Reserve vil blive besluttet en renteforhøjelse på 25 basispoint, hvilket er lavere end den seneste hævning af renten i december på 50 basispoint.

Mere afdæmpede stramninger reducerer frygten for en økonomisk recession, der ville få oliepriserne til at falde med en lavere efterspørgsel fra USA, verdens største forbruger af olie.

Markedet kan blive påvirket af situationen hos olieproducenten Iran, der blev udsat for et droneangreb i weekenden.

Hvis situationen eskalerer yderligere, kan det have en effekt på produktionen og eksporten af olie i Iran, ifølge Stefano Grasso, der er porteføljemanager hos investeringsselskabet 8VantEdge.

Kinas genoprejsning efter covid-19 følges også tæt af markedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også