Vestager: Grøn statsstøtte skal stoppe i 2025

Det skal være midlertidigt, når EU åbner for øget grøn statsstøtte. Det siger EU-kommissær Margrethe Vestager.
EU-kommissær Margrethe Vestager | Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
EU-kommissær Margrethe Vestager | Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

De udvidede muligheder for at give støtte til grønne virksomheder skal udløbe med udgangen af 2025. Det siger EU-kommissær Margrethe Vestager på et pressemøde i Bruxelles onsdag.

Udmeldingen kommer, efter at EU-Kommissionen har fremlagt sit forslag, som skal være et modsvar til USA’s Inflation Reduction Act.

”Det skal være midlertidigt, målrettet og gennemsigtigt,” siger Margrethe Vestager.

Dermed understreger den danske EU-kommissær, at EU ikke ønsker at åbne for en generel og langvarig statsstøtte. Det er ikke måden at styrke EU-landenes virksomheder på sigt, mener Vestager.

”Vi bygger ikke konkurrenceevne med brug af offentlige tilskud.”

”Det er også derfor, at jeg har sagt ”midlertidigt” 14 gange i denne tale,” siger Margrethe Vestager.

Den danske EU-kommissær regnes normalt som en af skeptikerne over for omfattende brug af statsstøtte. Det samme gælder den danske regering, der også har advarer EU-Kommissionen mod at åbne for permanent og overdreven statsstøtte.

Men det er nødvendigt i en overgangsfase, for at EU-landenes virksomheder kan klare sig i den internationale konkurrence. Og for at undgå, at de eksempelvis flytter til USA for at få adgang til midlerne i Inflation Reduction Act.

Den truer ifølge EU-Kommissionen med at skævvride konkurrencen, fordi den indeholder milliarder af dollar i statsstøtte til grønne virksomheder i USA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også