Forligsmand vil tirsdag begynde forhandlinger om mæglingsskitse

De parter, der på søndag ikke er enige om forlig, vil blive indkaldt til forhandlinger i Forligsinstitutionen.
Jan Reckendorff | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Jan Reckendorff | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Forligsmand Jan Reckendorff vil overtage forhandlingerne om nye overenskomster, hvis ikke parterne er enige om forlig senest på søndag klokken 12.

Det skriver Forligsinstitutionen i en pressemeddelelse.

Forligsmanden ønsker at indlede forhandlingerne om den samlede mæglingsskitse med Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation tirsdag.

”Jeg agter tirsdag d. 21. marts at indlede centrale forhandlinger med DA og FH om en samlet mæglingsskitse, der blandt andet vil indeholde vilkårene for de overenskomster, hvor der ikke er opnået enighed,” siger Jan Reckendorff i pressemeddelelsen.

Der er på nuværende tidspunkt indgået forlig om overenskomster på områder, der dækker 92 procent af de involverede lønmodtagere, skriver forligsmanden.

På en række af de områder, hvor der endnu ikke er indgået forlig, deltager forligsmanden allerede i forhandlingerne.

De parter, der ikke er enige og endnu ikke får hjælp af forligsmanden, må forvente at blive indkaldt til forhandlinger i Forligsinstitutionen med meget kort varsel efter søndag klokken 12 medmindre andet er aftalt. Det fremgår af pressemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også