Ellemann og Troels Lund Poulsen bytter roller i regeringen

Jakob Ellemann-Jensen vendte 1. august tilbage i jobbet efter at have været ukampdygtig i seks måneder.
Jakob Ellemann-Jensen bliver økonomiminister | Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Jakob Ellemann-Jensen bliver økonomiminister | Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Troels Lund Poulsen (V) bytter roller i regeringen.

Ellemann-Jensen bliver økonomiminister, og han fortsætter som vicestatsminister, mens Lund Poulsen bliver forsvarsminister. Det oplyser Statsministeriet.

Rokaden sker, efter at Ellemann-Jensen netop er vendt tilbage i jobbet efter seks måneders fravær grundet stress. Mens Ellemann-Jensen var sygemeldt, var Lund Poulsen fungerende forsvarsminister.

Det var også med Lund Poulsen i spidsen, at der inden sommerferien blev forhandlet et nyt forsvarsforlig på plads.

1. august vendte Ellemann-Jensen tilbage i jobbet. Både han og partiet har udtrykt, at formanden er tilbage på 100 procent. Comebacket er ikke gået stille for sig.

Som det mest dramatiske har Ellemann-Jensen tidligere på måneden hjemsendt departementschefen i Forsvarsministeriet i forbindelse med sagen om køb af våben fra israelske Elbit. Den sag skal stadig undersøges yderligere.

Ellemann-Jensen har undskyldt sin egen rolle i sagen allerede.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også