Der er indgået en bred politisk aftale om lagring af 34 millioner ton CO2 i den danske undergrund.

Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Regeringspartierne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet er med i aftalen.

Den betyder ifølge ministeriet, at der kan fanges mindst 34 millioner ton CO2 over en periode på 15 år.

At fange og gemme CO2 væk i undergrunden er udset til at være en central del af vejen til at nå Danmarks klimamål.

”Det er helt afgørende for opfyldelsen af både vores og Europas klimamål, at vi får CO2-fangst og lagring op i fuldskala i Danmark,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i pressemeddelelsen:

”Vi har heldigvis virksomheder, som gerne vil investere, men som lige nu er bremset af en række uklarheder og barrierer. Det er min opgave at minimere både risici og usikkerheder på vej mod 2030.”

”Det er præcis det, vi gør, ved at styrke vilkårene for CCS i Danmark. På den måde øger vi sikkerheden for, at CCS hiver de nødvendige reduktioner hjem. Det er klimahandling,” siger Lars Aagaard.

CCS står for carbon capture and storage, altså fangst og lagring af CO2.

Det er en klimateknologi, der går ud på at fange CO2 fra røggasser og lagre den permanent i undergrunden.

Regeringen kom for nylig med et udspil på området. Det er det udspil, som nu har udmøntet sig til en aftale. Med aftalen vil man også fremskynde, hvornår den fulde fangst af CO2 skal ske - nemlig fra 2030 til 2029.

I den forbindelse udskydes en gradvis indfasning af fangsten fra 2026. Det betyder, at den nye plan samlet vil give 100.000 ton CO2-reduktion mindre, end det hidtil har været planen.

Fra 2030 skal der fanges og lagres 3,2 millioner ton CO2 om året. Det er omtrent en syvendedel af det, Danmark mangler at reducere med for at nå målet om i 2030 at have sænket Danmarks udledning med 70 procent.

Hos organisationen Brintbranchen er direktør Tejs Laustsen Jensen ikke ubetinget tilfreds med aftalen.

Han peger på, at det er forståeligt, at aftalen først og fremmest fokuserer på, hvordan Danmark kan lagre CO2 i den danske undergrund.

Han savner dog, at aftalen skaber incitamenter til, at producenter kan udnytte den biogene CO2 til at omdanne brint til grønne brændsler, som e-metanol og ammoniak, inden 2030.

”Det risikerer væsentligt at forsinke den grønne omstilling af den tunge transport og industri, både i Danmark og EU, og efterlader en betydelig udfordring i forhold til at sikre, at Danmark opfylder vores ambitioner på Ptx,” siger Tejs Laustsen Jensen i en kommentar til aftalen.