Før regeringens bebudede skattelettelser kan indføres, skal der ske en række ændringer i lovgivning og it-systemer.

Derfor vil de første skattelettelser først træde i kraft fra 2025, mens flere gennemføres fra 2026.

Det fremgår af regeringens udspil.

”90 procent af de skattelettelser vi fremlægger i dag, går ind på bankkontoen i denne valgperiode,” siger økonomiminister og Venstre-formand Troels Lund Poulsen på pressemødet.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) blev også spurgt til, hvorfor der skal gå flere år, før skatteændringerne kan indføres.

Han svarede, at han ikke kan redegøre for de tekniske detaljer bag it-systemernes ændringer, og så nævnte han ligesom Troels Lund Poulsen, at indfasningen vil ske, så man kan mærke effekten af ændringerne i indeværende valgperiode.

De første af regeringens nye skattelettelser, der vil blive gennemført fra 2025, er det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.

Det indføres med fuld virkning fra 2025, lyder det i regeringens udspil.

Det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes fra 2025 med fuld virkning i 2026.

Indførslen af nye skattetrin kræver ”ekstra tid til it-implementering”, og derfor forventes lempelsen af topskatten først at begynde fra 2026.

Ligeledes vil den nye top-topskat først indføres fra 2026.

Regeringens udspil til skattelettelser vil efter tilbageløb og ændret adfærd koste statskassen 3,5 milliarder kroner i 2025 og 6,5 milliarder kroner fra 2030.