Den kollektive trafik i Hovedstadsområdet risikerer forringelser, hvis ikke ejerne bag den kommende letbane får en hjælpende hånd fra staten. 

Ønsket er konkret at få længere tid til at tilbagebetale lånene bag projektet.

Det fortæller Trine Græse (S), næstformand for Hovedstadens Letbane og borgmester i en af letbanens ejerkommuner, Gladsaxe Kommune, til MobilityWatch.

”Vi har ikke mulighed for at afsætte større beløb til kollektiv transport end det, vi bruger i dag, og derfor bliver vi nødt til at kigge på den øvrige kollektive transport, hvis ikke tilbagebetalingstiden bliver forlænget,” siger hun.

Økonomien er nemlig skredet med 1,1 mia. kr. i anlægget af letbanen, hvilket sætter det samlede anlægsbudget op på 9,3 mia. kr. 

Det opjusterede budget betyder dermed, at de årlige indbetalinger fra de 11 ejerkommuner og Region Hovedstaden til letbanens anlægsbudget bliver øget med samlet 33 mio. kr. fra 2025 og frem – forudsat at tilbagebetalingstiden samtidig bliver øget med 10 år til 2069.

”Når vi gerne vil have forlænget tilbagebetalingstiden, så er det jo, fordi der er tale om et anlæg her, som har en langt længere levetid. Derfor skulle der ikke være nogen udfordring ved at gøre det her,” siger Trine Græse.

I første omgang har transportminister Thomas Danielsen (V) dog afvist forslaget. 

”Der er altid en risiko”

Den store budgetoverskridelse i anlægget af Hovedstadens Letbane skyldes primært inflation, prisstigninger og mangel på arbejdskraft som følge af både coronakrisen og krigen i Ukraine.

Derudover har selskabet tidligere beskrevet, at man havde undervurderet det arbejde, der lå i at fjerne ledninger i jorden langs den 28 km lange strækning, hvilket har været en ”væsentlig årsag” til ekstraregningen.

For at finansiere budgetoverskridelsen på 1,1 mia. kr. lavede letbanen et opdateret langtidsbudget, der blandt andet lægger op til at forlænge tilbagebetalingstiden fra 2059 til 2069 for at mindske de årlige ekstraudgifter for ejerne. 

Men det er kun muligt at gøre, hvis staten siger god for løsningen, da en forlængelse af tilbagebetalingen kræver en lovændring.

Ministeren meddelte dog allerede letbanens ejere den 18. september, at han ”ikke har mulighed for” at imødekomme ønsket. 

Den holdning holder Thomas Danielsen fast i, da MobilityWatch spørger ham ind til sagen. Her lyder det i en mail, at Indenrigs- og sundhedsministeriet allerede har givet dispensation til en 40-årig låntagning. 

Hvis tilbagebetalingen forlænges yderligere, skubbes regningen blot ud i tiden til fremtidige generationer, som ikke har haft indflydelse på beslutningen, mener transportministeren.

”Jeg er bekendt med, at Hovedstadens Letbane har meddelt en fordyrelse af anlægget af letbanen på 1,1 mia. kr. Der er altid en risiko med store og ambitiøse anlægsprojekter, og det er ejernes ansvar at håndtere fordyrelsen,” skriver ministeren i en mail til MobilityWatch.

Kæmper videre

Trods afslaget fra ministeren mener Trine Græse ikke, der er sat et endeligt punktum i sagen. 

Derfor kæmper ejerne bag Hovedstadens Letbane videre for at få en længere tilbagebetalingstid.

”Vi opfatter det ikke som et helt endeligt afslag endnu,” siger Trine Græse.

”Vi har fået et svar, hvor han har sagt, at det har han ikke mulighed for. Men det arbejder vi videre med, fordi vi vil gerne høre lidt om, hvad der er argumenterne for det, og hvem det egentlig er, der siger nej.”

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Hun medgiver, at den maksimale tilbagebetalingstid for letbanen i Hovedstadsområdet er sat til 40 år, som ministeren oplyser. Men her ønsker ejerne bag Hovedstadens Letbane nu at få ændret det tidspunkt, som de 40 år regnes fra. 

De ønsker, at de 40 år regnes fra ibrugtagningsdatoen og ikke fra den dato, hvor anlægget blev sat i gang. Det vil nemlig de facto øge tilbagebetalingsperioden med de ti år, som ejerne ønsker.

MobilityWatch har spurgt Thomas Danielsen, om regeringen vil være villige til sige ja til det forslag, men ministeren svarer dog ikke på dette spørgsmål.

Stadig det værd

Ejerne af Hovedstadens Letbane har ikke nogen plan B i spil, hvis ministeren holder fast i sit afslag, fortæller Trine Græse. 

Derfor vil det også få konsekvenser, hvis ikke tilbagebetalingsperioden på letbanen ændres, siger hun.

Ejerne vil nemlig i så fald skulle betale et betydeligt højere beløb til letbanen hvert år end de 33 mio. kr. ekstra, som langtidsbudgettet var beregnet til. De penge vil skulle findes fra andre områder i kommunerne og hos regionen, siger Trine Græse.

Derfor frygter næstformanden en forringelse af den resterende kollektive trafik i Hovedstaden. Hun kan samtidig ikke afvise, at andre velfærdsområder også kan stå for skud, når pengene skal findes til at betale gælden for anlægget af Hovedstadens Letbane.

”Altså hvis ikke vi kan få forlænget tilbagebetalingstiden med de her ti år, så er vi jo alle sammen nødt til at finde ud af, hvordan vi så finansierer det. Og der vil der være lidt forskel fra kommune til kommune, hvordan man kan gøre det,” siger hun.

”Men hvis ikke det går ud over den kollektive transport, så vil det jo gå ud over noget andet.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Men Trine Græse mener trods prisstigningerne, at letbaneprojektet fortsat er værd at etablere.

”Jeg har bestemt ikke fortrudt. For vi har virkelig brug for en bedre kollektiv transport for at få vores by til at hænge sammen og for at mindske biltrafikken og trængslen,” siger hun.

Men når letbanen gør, at man skal bruge flere penge, som forringer andre dele af den kollektive transport, er det så stadig det værd?

”Jeg mener stadigvæk, at vi har brug for at gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at forbedre den kollektive transport. Og jeg mener letbanen er det værd, ja,” siger hun.

”Men jeg har en bekymring for den øvrige kollektive transport. Men det har jeg sådan set, uanset den her fordyrelse eller ej. Vi ser jo også, at priserne bliver sat op i den kollektive transport,” siger hun og opfordrer regeringen til at komme på banen.