Kort tid før vedtagelsen af den nye postlov, der står til at ændre det danske brevmarked fundamentalt, dumpede der et 13 sider langt brev ind hos det danske Transportministerium fra Sverige.

Der er tale om et brev, som indtil nu har været fortroligt, men som MobilityWatch nu har fået aktindsigt i, og hvis indhold også blev refereret af Ritzau tirsdag aften.

Brevet, som er dateret den 24. november, kom fra den svenske stat og indeholder en kraftig kritik af den nye, danske postlov, som blev vedtaget i sidste uge. 

Der er tale om en lov, som gør op med befordringspligten og dermed de millioner i støtte, som Postnord har modtaget fra Danmark over en årrække for at dele breve ud i hele landet.

Store dele af brevet fra Sverige er streget over, men det står klart, at den svenske kritik går på, at den nye postlov i Danmark vil udfordre den finansielle situation i Postnord, som er ejet af både den danske og svenske stat. 

Ifølge MobilityWatchs oplysninger går brevet så langt som at sige, at den finansielle situation vil kunne tvinge Postnord til helt at lukke ned i Danmark, når den nye lov træder i kraft.

Den melding blev der ikke taget let på i Transportministeriet, der som følge af brevet hurtigt indkaldte aftaleparterne til et hastemøde om sagen tirsdag den 28. november. Her overvejede man at tage drastiske midler i brug, erfarer MobilityWatch.

Udpege Postnord

Der har gennem mange år været diskussioner om, hvorvidt man skulle gøre op med den befordringspligt, som Postnord har varetaget for staten for at sikre, at der leveres post ud til alle dele af Danmark til ensartede priser. 

Særligt Postnords konkurrenter har argumenteret for, at markedskræfterne sagtens kunne løfte opgaven. Desuden er selskabet blevet beskyldt for at bruge den danske statsstøtte til at understøtte den del af pakkeforretningen i Postnord, der hele tiden har konkurreret på markedsvilkår.

Med den nye postlov bliver ønsket således til virkelighed, og brevmarkedet bliver med transportminister Thomas Danielsens (V) egne ord ”totalliberaliseret”.

Men svenskerne er altså ikke lige så begejstrede for den danske lovændring.

Brevet til Transportministeriet kritiserer således både den hastighed, som den danske postlov indføres med. Samtidig mener svenskerne, at Danmark med lovændringen bryder med den aktionæroverenskomst, som de to stater har indgået i ejerskabet af Postnord. 

Her ejer svenskerne således 60 pct. af postselskabet, mens Danmark ejer de resterende 40 pct.

Ifølge MobilityWatchs kilder var hovedårsagen til mødet dog den svenske forudsigelse om, at den danske del af Postnord kunne risikere at lukke ned som følge af aftalen.

Postnord står nemlig for 90 pct. brevdistributionen i Danmark, og derfor ville det gå hårdt ud over brevmarkedet, hvis selskabet lukkede den danske forretning ned fra den ene dag til den anden, forklarer kilder.

Den løsning, der ifølge MobilityWatchs oplysninger var på bordet, var, at ministeren kunne udpege Postnord til at stå for postomdelingen i Danmark et år mere for at sikre brevomdelingen. Det vil være muligt, da den nye postlov giver rum for, at ministeren netop kan udpege eksempelvis Postnord til den rolle.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Overvejelsen om at give Postnord et år ekstra kom således, blot få dage inden at loven den 30. november blev vedtaget. 

I praksis ville det dermed have ført til en udskydelse af hovedformålet med ændringen af postloven og ville med stor sandsynlighed have medført et ramaskrig fra selskabets konkurrenter.

Man endte dog med helt at bakke på den idé. 

Særligt dét, at Postnord selv meldte ud, at konsekvensen af loven ville blive en prisstigning på brevforsendelserne – og altså ikke, at selskabet ville trække sig fra brevmarkedet – bidrog til den beslutning, fortæller kilder til MobilityWatch.

Kan sagsøge Danmark

Der kan dog fortsat være implikationer på vej fra svensk side som følge af den nye danske postlov.

Svenskerne fortæller således i brevet, at man bl.a. er utilfredse med frafaldet af den millionstøtte, som den danske stat har givet Postnord de sidste mange år for at varetage postomdelingen i landet. 

Ifølge brevet mener den svenske stat, at det vil være umuligt for Postnord at nå at omstille forretningen, da den nye lov allerede træder i kraft den 1. januar. 

Desuden tager loven ifølge svenskerne ikke højde for, at Postnord vil få ”signifikante” omstillingsomkostninger som følge af lovændringen.

Svenskerne mener i den forbindelse, at man kan ende i en situation, hvor Sverige indirekte ender med at finansiere selskabets danske forretning, og at Sverige dermed også kan blive mærket af situationen.

Ifølge brevet mener den svenske stat, at Danmark er forpligtet af aktionæroverenskomsten bag Postnord ”til at sikre, at der ikke sker skader på Post Danmark og Postnord og for dets medejere, når man implementerer den nye lov.”

Derfor vil den danske stat ifølge brevet ”være forpligtet til at afhjælpe den pågældende situation og vil også være forpligtet til at kompensere for skader” på Postnord som følge af lovændringen.

Ifølge brevet kan svenskerne ligefrem finde på at gå af rettens vej, hvis den danske stat ikke lever op til aftalen.

MobilityWatch har kontaktet transportminister Thomas Danielsen (V) for en kommentar til sagen, herunder at man havde overvejelser om at give Postnord et år mere som følge af brevet.

Thomas Danielsen understreger over for MobilityWatch at der har været drøftet ”alle mulige scenarier” uden at gå dybere ind i, hvad der præcis har været på bordet. 

Han understreger dog, at det aldrig var på tale helt at udskyde vedtagelsen af postloven.

Han henviser desuden til sin udtalelse til Ritzau tirsdag, hvor han afviser, at den nye postlov strider mod aktionæroverenskomsten. 

Han mener desuden, at det ville være ulovligt at tilgodese en enkelt virksomhed i lovgivningen, ligesom at han afviser, at postaftalen træder i kraft med kort varsel, da ministeriet varslede Sverige allerede for et år siden.

”Vi har løbende haft drøftelser og spillet med åbne kort om, hvad det er, vi foretager os i forhold til den danske postlov,” sagde han til Ritzau.

(Opdateret kl. 13.33 efter yderligere kommentar fra transportminister Thomas Danielsen)