EU ventes at sende krigsskibe til Det Røde Hav

EU-landene ventes mandag at blive enige om en EU-mission, der skal øge sikkerheden for skibstrafikken.
”Jeg føler mig helt sikker på, at et konkret udkomme af mødet i dag vil være en EU-mission til Det Røde Hav,” siger Lars Løkke Rasmussen (M) forud for et møde for EU-landenes udenrigsministre. | Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
”Jeg føler mig helt sikker på, at et konkret udkomme af mødet i dag vil være en EU-mission til Det Røde Hav,” siger Lars Løkke Rasmussen (M) forud for et møde for EU-landenes udenrigsministre. | Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU


EU vil mandag beslutte sig om en mission til Det Røde Hav for at sikre de skibe, der transporterer varer igennem Det Røde Hav.

Det forventer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

”Jeg føler mig helt sikker på, at et konkret udkomme af mødet i dag vil være en EU-mission til Det Røde Hav,” siger Lars Løkke Rasmussen forud for et møde for EU-landenes udenrigsministre.

Den nye mission vil også involvere Danmark. Fregatten Iver Huitfeldt afsejlede 29. januar mod Suez og er ankommet til Det Røde Hav for at indgå i den amerikansk-ledede defensive Operation Prosperity Guardian.

Det danske skib ventes dog at bidrage til EU-missionen:

”Vi har allerede i Folketinget taget højde for, at den danske fregat, vi har sendt afsted, vil kunne overgå til en EU-mission,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også