Tidligere på måneden kom Vejdirektoratet med deres seneste trængselsanalyse. Analysen viser, at på en almindelig hverdag brugte trafikanterne i snit 350.000 timer på at holde i kø, hvilket set over hele 2022 blev til 80 millioner timer. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner. 

Vi gentager: 31 milliarder kroner.

Det er altså det beløb, det koster det danske samfund hvert år, at virksomheder og borgere sidder i kø på vejene i stedet for faktisk at være der, hvor de skulle have været. 

For det beløb vil man kunne finansiere over halvdelen af de nye vejprojekter i aftale om Infrastrukturplan 2035 eller ¾ af de nye kollektive projekter i planen. Man kunne også have finansieret en hel metrocityring eller 3 limfjordsforbindelser. Om året. 

Selvom trængselstallene for 2022 også er en positiv historie om, at samfundshjulene er godt i gang igen oven på to år med corona-nedlukninger, så er det et kæmpe problem for samfundet, at vi mister så mange milliarder på at folk sidder i kø på vejnettet. 

Det er vi naturligvis nødt til at gøre noget ved. For som det ser ud nu, er der intet, der tyder på, at borgere og virksomheder vil efterspørge mindre mobilitet i fremtiden. Tværtimod. Det betyder altså øget trængsel, hvis ikke vi gør noget. 

Og heldigvis er der noget, vi kan gøre ved det. 

Vi skal først og fremmest sikre, at projekterne i infrastrukturplan 2035 gennemføres som planlagt. Men som supplement og til at understøtte infrastrukturudbygningerne i infrastrukturplanen er der også et behov for at have en samlet, politisk plan, så vi får skabt rammerne for en mere effektiv, konkurrencedygtig og grøn mobilitet. 

En sådan plan bør se på, hvordan vi udnytter alle mobilitetsformernes fulde potentiale både individuelt og i samspil med hinanden. Det handler altså om at se holistisk på transportsystemet og på det potentiale den grønne omstilling og den teknologiske udvikling bringer med sig. 

Det giver for eksempel god mening at fremme særligt cyklisme og kollektiv transport i de store byer. Hvis det lykkes at få trafik væk fra de mest belastede strækninger, så vil det samtidig give mere plads til lastbilerne, som jo modsat de private bilister ikke har mange alternativer til at transportere deres gods. 

Det er til gengæld regeringens mål, at den tunge vejtransport med tiden vil være helt grøn. Det er derfor, at vi har øremærket midler til at sikre den fornødne udrulning af tank – og ladeinfrastruktur samt tilskud i opstartsfasen til transporterhvervets investering i egne ladefaciliteter og til køb af ellastbiler.

Regeringen har også nedsat et ekspertudvalg, som skal se på, hvordan vi kan styrke den kollektive transport samt et havnepartnerskab, som ligeledes skal komme med anbefalinger til, hvordan vi kan forløse havnenes enorme potentiale herunder i relation til den grønne omstilling. 

Endelig har regeringen indgået en aftale sammen med SF og EL om en passagerafgift for flytransport der betyder, at vi om bare 6 år kan flyve 100 procent grønt i hele Danmark. Det åbner helt nye perspektiver for at binde Danmark endnu tættere sammen med en stærk grøn indenrigsluftfart. 

På den måde kan man sige, at den virkelige timemodel vil være indenrigsluftfarten. 

Alt dette er elementer, som skal bindes sammen. Kernen i transportpolitik handler nemlig grundlæggende om at skabe mobilitet for virksomheder og borgere. Det er, fordi mobilitet er en motor, der driver økonomisk vækst og beskæftigelse fremad, skaber geografisk balance mellem øst og vest og land og by og som øger den sociale sammenhængskraft. 

Og der er behov for, at vi sikrer den geografiske balance og at vi hele tiden har fokus på, hvordan vi øger mobiliteten i landdistrikterne. Det vil nemlig betyde, at det bliver mere attraktivt for virksomheder at placere deres hovedkontorer eller produktionsfaciliteter der, hvilket også gør det mere attraktivt for danskerne at bosætte sig i samme område. 

Vi tror på, og er overbeviste om, at rigtig mange af Folketingets partier deler denne analyse og er enige i behovet for en mobilitetsplan. 

Heldigvis er transportpolitik i Danmark karakteriseret af brede forlig. Men det er egentlig ikke så afgørende, at en mobilitetsplan forankres i en politisk forligskreds. Det afgørende er, at vi arbejder på tværs og sikrer synergierne imellem alle transportformerne. 

For én ting står nemlig helt klart. Vi skal have mere sammenhængende mobilitet. Ikke mindre.