Regering efter regering har talt om et Danmark i bedre balance, og der er løbende fulgt penge og initiativer med til udvikling af landdistrikterne for at sikre sammenhængskraften mellem land og by. En af de grundlæggende forudsætninger for en bedre balance er en veludbygget, pålidelig og tilgængelig kollektiv transport.

Uden det risikerer vi det modsatte af et Danmark i bedre balance. Mange andre initiativer mister deres værdi uden gode transportmuligheder. Alligevel har vi gennem en lang årrække set store besparelser på den kollektive transport, særligt på busnettet i kommunerne, hvilket har skabt en brændende platform, der truer sammenhængskraften.

Senest har den nuværende regering og transportminister Thomas Danielsen nedsat et ekspertudvalg, som snart fremlægger et idékatalog over nye mobilitetsformer, og det er vores håb, at man på baggrund af ekspertudvalget kan få rettet op på den kollektive transport og give danskerne en bedre mobilitet.

Samtidig er vi pinligt bevidste om, at hvis der ikke afsættes ressourcer til investeringer, risikerer vi, at idékataloget ender med at blive til et sparekatalog. 

Undgå et A- og B-hold

Vi er en række forskellige organisationer med hver vores indgangsvinkel til debatten om kollektiv transport. Fælles for os er, at vi ønsker, at alle borgere i alle egne af landet har adgang til pålidelig, professionel og sikker kollektiv transport. 

En fremtid med et A- og B-hold i borgernes adgang til mobilitet er uacceptabel. Alle, uanset alder, bopæl, handicap eller andet, fortjener god kollektiv transport.

Vi mener, at kollektiv transport er kernevelfærd, og besparelser herpå fører til større ulighed og isolation for de mest sårbare grupper, særligt ældre, unge, udsatte og beboere i landdistrikterne.

Kollektiv transport er en adgangsbillet til samfundet

Mange oplever, at kløften mellem land og by bliver større i disse år. De føler sig hægtet af for det øvrige samfund. Kigger vi på personer over 65 år føler flere end 100.000 sig ensomme i hverdagen, og næsten hver tredje ung mellem 16-29 år oplever ofte ensomhed. 

Det er borgere, som kan have gavn af bedre kollektiv transport, som kan reducere ensomhed og gøre det lettere at deltage i samfundets tilbud og fællesskaber.

Samtidig glemmer vi ofte i debatten de mere end 1,2 millioner familier i Danmark, som ikke har adgang til én bil. De er dybt afhængige af kollektiv transport, og det samme er mange familiemedlemmer i de familier, der har adgang til bil. Alle kan jo ikke køre i bilen samtidig, og oftest ligger arbejde, uddannelsessteder og fritidsaktiviteter forskellige steder. 

Vi er nødt til at få skabt et reelt og godt alternativ til personbiler i form af bedre kollektiv transport.

Selvom kollektiv transport er kernevelfærd og vigtig for samfundets sammenhængskraft, står det sjældent øverst på listen, når der skal uddeles penge. Besparelser og manglende investeringer har gjort den kollektive transport til en brændende platform, der kræver politisk handling.

Samtænkning fremfor nytænkning

Vi opfordrer regeringen til at prioritere investeringer i professionel kollektiv transport for at skabe et Danmark i balance. Kun gennem sådan en indsats kan vi sikre et sammenhængende mobilitetssystem, der fremmer miljømæssig og social bæredygtighed.

Transportminister Thomas Danielsen har flere gange luftet sine tanker om fremtidens mobilitet, og han taler for at tænke nyt.

Vi er ikke bange for nytænkning, men nøgleordet for os er samtænkning. 

For vi mener, at det handler om at samle alle dem, der leverer kollektiv transport, og få dem til at spille bedre sammen. Der er nemlig mange gevinster at hente ved at fokusere på samtænkning fremfor nytænkning.

Ved at forbedre den eksisterende kollektive transport kan vi skabe mere bæredygtige og effektive løsninger. Det handler om at få bus og tog til at passe bedre sammen. Få fremmet cyklismen og få den bedre integreret i den kollektive transport, og så handler det om at bruge de løsninger, som vi ved virker.

Kodeordet skal være, at det skal være let og enkelt at vælge kollektiv transport som et reelt alternativ til privatbilisme.

Vi er ikke imod samkørsel, men samkørsel løser ikke problemerne

Mange ser samkørsel som det store dyr i åbenbaringen til at sikre mere mobilitet i Danmark, men her mangler der nuancer og perspektiver. Vi vil gerne understrege, at vi som organisationer ikke er imod samkørsel. Samkørsel er godt, som det fungerer i dag, og flere bør køre sammen i fremtiden. 

Samkørsel skal ses i sammenhæng med den kollektive transport og understøtte at flere bruger den. 

Det vi advarer imod, er den subsidierede samkørsel, som rykker fundamentalt ved, hvad kollektiv transport er, og som risikerer at skade hele den professionelle sektor og reducere passagernes mobilitet til transport på udvalgte attraktive strækninger. 

Erfaringer fra udlandet viser, at samkørsel ikke er den universalløsning, den ofte fremstilles som. I Frankrig har man siden 2019 eksperimenteret med subsidieret samkørsel, hvor der gives økonomisk støtte til både passagerer og chauffører for at gøre samkørsel mere attraktivt. Et omfattende studie af næsten 13 millioner samkørselsture viser imidlertid, at offentlig støtte til samkørsel ikke øger mobiliteten i landdistrikterne. 

Subsidieret samkørsel har kun vist sig at være effektivt i byområder med høj befolkningstæthed, hvor kollektiv transport allerede er godt etableret. 

Samtidig viser tallene fra Frankrig, at personer over 65 år kun udgør 4 procent af samkørselsturene, på trods af at denne aldersgruppe udgør næsten en fjerdedel af befolkningen. Det viser, at ældre efterlades på perronen, når samkørsel prioriteres over professionel kollektiv transport. 

I Skåne har man løst udfordringen

I stedet for at lade os inspirere af den franske model med subsidieret samkørsel, bør vi rette blikket mod Skåne.

Her har man en ambitiøs plan om, at 40 procent af alle rejser med motoriserede køretøjer skal foregå med kollektiv transport inden 2030.

Det har resulteret i en betydelig vækst i passagertallet, og i dag foregår en langt større del af transporten i Skåne med kollektiv transport sammenlignet med Danmark.

Det er gjort ved skabe en stabil og forudsigelig økonomisk ramme for både kommuner og transportoperatører, der sikrer adgang til pålidelig og regelmæssig kollektiv transport.

I Skåne har man vist, at investeringer i bedre kollektiv transport ikke blot er en nødvendighed for at sikre mobilitet, men også en politisk vindersag, da det bidrager til at styrke fællesskabet, arbejdslivet og den grønne balance.

Danmark fortjener en ordentlig kollektiv transport

Vi skal stoppe med at stikke folk blår i øjnene og tro, at det ikke har konsekvenser, når vi sparer på den kollektive transport.

Samkørsel kan ikke erstatte den kollektive transport i landdistrikterne. Vores ældre, unge og beboere i landdistrikterne fortjener en løsning, der passer til deres behov. Det kræver investeringer, men vi har ikke råd til at lade være. Vi skal have sikret mobiliteten for alle borgere, uanset hvor de bor, og det kræver en stærk og velfungerende kollektiv transport. 

Vi opfordrer derfor regeringen til at prioritere investeringer i den kollektive transport for at skabe et Danmark i balance. Kun gennem en sådan indsats kan vi sikre et sammenhængende og velfungerende mobilitetssystem, der binder vores samfund sammen og fremmer både miljømæssig og social bæredygtighed.