Analytiker: Milliardfald på elbilsaktier er langt fra slut

Nedturen i 2021 er ikke slut for elbilsaktierne, som steg urealistisk meget i værdi i 2020, lyder det fra analytikere.
Foto: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix

Hypede elbilsaktier som eksempelvis amerikanske Tesla og kineiske Nio, som er særligt populære blandt privatinvestorer, har fået barberet milliarder af selskabernes værdi i 2021.

Det skriver Børsen.

I 2021 har Tesla tabt 525 mia. kr. af sin markedsværdi, mens Nio har mistet 107 mia. kr. efter kursfald på henholdsvis 14 og 26 pct., og flere analytikere pointerer, at nedturen er langt fra slut.

"Vi har endnu ikke set det værste, tror jeg. Elbilsmarkedet har været under pres og er blevet ramt af stigende renter og inflationsforventninger. Hvis renterne og inflationen fortsætter med at stige, som vi forventer i Saxo Bank, vil det æde sig ind på investorernes risikoappetit i selskaber som Nio, hvor en meget stor del af markedsværdien er baseret på luftige fremtidsforudsigelser," siger Peter Garnry, chefstrateg i Saxo Bank til Børsen.

I 2020 steg Tesla med 695 pct. mens Nio steg med hele 1100 pct.

Ifølge analytikerne er det et udtryk for en eksploderet værdi, der ikke stemmer overens med realiteterne, da bilmarkedet ikke er blevet dobbelt så stort på et år, men blot afsætter flere elbiler.

 

Kinesere indleder offensiv mod Tesla med Better Place-koncept 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også