SAS-direktør efter opgør med fagforeninger: ”Faktisk læner jeg mig mod venstrefløjen”

Anko van der Werff tog et opgør med lønninger i SAS sidste år, hvilket førte til en strejke på 15 dage sidste år. 
Foto: 10430 Christine Olsson/tt
Foto: 10430 Christine Olsson/tt

Selv om SAS-topchef Anko van der Werff har taget flere opgør med ansatte i SAS, der har været gennem sparerunder og en stor strejke, ser han sig selv hælde mod venstrefløjen rent politisk. 

Det fortæller han i et interview med Berlingske, efter at SAS for to uger siden annoncerede en redningsplan.

”Jeg er faktisk både for statsligt ejerskab og for fagforeninger. Faktisk læner jeg mig på mange måder lidt mod venstrefløjen i mine holdninger. Men jeg mener, at et selskab skal kunne klare sig på et frit marked. Vi skal kunne konkurrere, ligesom vi skal have lige konkurrencevilkår” siger Anko van der Werff.

Flyselskabet var sidste sommer gennem en strejke på 15 dage, hvor piloterne i sidste ende endte med at gå 25 pct. ned i løn, hvilket var et led i selskabets plan for at få SAS til at være konkurrencedygtigt på lang sigt.

I starten af oktober landede SAS efter en lang proces en redningsplan, der sikrer selskabet ny kapital. 

SAS får nye ejere i forbindelse med redningsplnanen, hvor der i alt er skudt knap 13 mia. svenske kr. - eller 8 mia. kr. 

Det amerikanske investeringsfirmaet Castlelake får den største ejerandel med ca. 32 pct., mens den danske stat kommer til at eje ca. 26 pct.

Flyselskabet Air France-KLM kommer til at stå for ca. 20 pct., mens den danske rigmand Henrik Lind, der skabte energihandelsselskabet Danske Commodities, vil eje i underkanten af 9 pct. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også