SAS-topchef: Air France-indtog i ejerkredsen vil skabe vækst hos KBHL

”Københavns Lufthavn kommer til at vokse. Det kan jeg garantere,” lyder det fra Anko van der Werff.
SAS-topchef Anko van der Werff. | Foto: Christine Olsson/AFP/Ritzau Scanpix
SAS-topchef Anko van der Werff. | Foto: Christine Olsson/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det er godt for både SAS selv og for Københavns Lufthavn i Kastrup, at fransk-hollandske Air France-KLM er på vej ind i ejerkredsen i SAS.

Det fortæller luftfartsselskabets topchef, Anko van der Werff, i et interview med Berlingske.

”Ingen køber sig ind i SAS for at ødelægge det. De gør det, fordi SAS er på et stort marked, og vi kommer ikke til blot at feede ind til Paris og Amsterdam. Københavns Lufthavn kommer til at vokse. Det kan jeg garantere,” siger Anko van der Werff til avisen.

I sidste uge offentliggjorde SAS resultatet af salget af nye aktier i forbindelse med redningsplanen SAS Forward.

Den pegede på, at de fremtidige ejere bliver Air France-KLM, kapitalfonden Castlelake, den danske stat og Lind Invest.

Sideløbende forsøger en anden kapitalfond - Apollo Global Management - som sidste år stillede et nødlån til rådighed for SAS i forbindelse med chapter 11-processen i selskabet, dog samtidig at få sig mast med ind som medejer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også