Mærsk ser forsinkelser på op til 16 dage i coronaramt kinesisk havn

Udmeldingen kommer fra selskabet efter at situationen fortsat forværres havnen med en stigning i antallet af covid-19 tilfælde.
Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

På grund af yderligere indførte coronaforanstaltninger venter A.P. Møller - Mærsk øget overbelastning og skibsforsinkelser i de kommende uger på op til 16 dage i den kinesiske havn Yantian, der har været delvist nedlukket af coronavirusudbruddet.

Det skriver Mærsk i en meddelelse fra onsdag aften, efter at selskabet i sin opdatering fra tirsdag ventede en forsinkelse på 15 dage.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

"Situationen forværres fortsat, da flere positive covid-tilfælde er blevet bekræftet i Shenzhen, hvor Yantian havn og Shekou havn er placeret, og i Guangzhou, hvor Nansha havn er placeret," skriver Mærsk.

Driften i det østlige område af havneterminalen i Yantian, hvor de store skibe hovedsagelig lægger til kaj, fortsætter ifølge Mærsk med at opleve lav produktivitet, der er på cirka 30 pct. af det normale niveau.

Mærsk pointerer, at importcontainere har fortsat driften i den vestlige del af havnen fra 9. juni klokken 8.

På grund af forstyrrelserne i havnen har 64 skibe inklusive partneres skibe udeladt at lægge til i Yantian og Shekou for at beskytte tidsplanernes pålidelighed, skriver Maersk.

Transportselskabet DSV Panalpina har også meldt om udfordringer i Yantian-havnen, der som minimum er på niveau med dem transportselskabet oplevede under blokaden af Suezkanalen i marts, skrev ShippingWatch onsdag.

DSV-chef sammenligner kinesiske flaskehalse med blokaden af Suez-kanalen 

Containerkaos risikerer at vare ind i 2022 efter kinesisk coronaudbrud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også