ESG-faktorer mangler i bonusløn til topchefer i DSV og Mærsk
.jpg)
Hver tredje af Danmarks største børsselskaber har ikke ESG-faktorer som klima eller samfundsansvar med i topledelsens bonusaflønning.
Det skriver Finans, der nævner, at investorer mener, at det kan øge risikoen for, at disse emner ikke får tilstrækkelig opmærksomhed og kan skade værdien af selskabet på sigt.
Blandt de selskaber, der ikke har ESG med i bonusaflønningen, er A.P. Møller-Mærsk og DSV Panalpina. Førstnævnte arbejder dog på det, lyder det:
"Vi vil gerne have det med, men vi er ved at undersøge, hvordan det i detaljer kan ske på en meningsfuld og omfattende måde; både for den langsigtede udvikling på området og forretningen som helhed," oplyser Mærsks pressechef, Signe Wagner, i en e-mail til Finans.
ESG er den engelske forkortelse for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.
Investor skoser Mærsks milliardstore aktietilbagekøb
Analytiker: Fokus vil være på detaljerne efter ventet opjustering fra Mærsk
Relaterede artikler:
Investor skoser Mærsks milliardstore aktietilbagekøb
For abonnenter