MobilityWatch

Freetrailer firedobler indtjeningen og spår yderligere fremgang

Trailerudlejningsselskabet er vokset markant på bundlinjen og venter fortsat høje vækstrater.

Freetrailer-trailere her ved en Silvan-butik. | Foto: Freetrailer PR

Freetrailer kan igen melde om en rekord i sit seneste årsregnskab, der melder om fremgang over en bred kam. Samtidig spår Freetrailer yderligere vækst i 2021/22.

Selskabet, der driver en it-platform, som giver mulighed for at leje eller låne en trailer, kom ud af regnskabsåret 2020/21 med en omsætning på 51,9 mio. kr. mod 40,8 mio. kr. året før.

Overskuddet før skat blev firedoblet til 6 mio. kr. fra 1,5 mio. kr., og antallet af trailere i markedet steg med 529 til 2146 ved regnskabsårets afslutning den 30. juni.

"Med baggrund i Freetrailers mange nye partneraftaler samt den markante forøgelse af trailerkapaciteten og vores indtog på det tyske marked, forventer vi endnu et år, hvor vi kan vise flotte vækstrater," skriver Freetrailer.

"Antallet af trailere forventes at vokse med cirka 750 i 21/22, mens omsætningen forventes at stige med godt 20 pct. til 62-64 mio. kr. Resultatet før skat forventes at ligge i størrelsesordenen 7-9 mio. kr.," lyder det videre.

Selskabets aktie, der er noteret på Spotlight-børsen, stiger torsdag eftermiddag 6,5 pct. til 36,30 kr.

Siden årsskiftet er Freetrailer steget 242 pct.

Vognmænd siger nej til opgaver på grund af chaufførmangel

Kendt dansk milliardær vil levere kolde øl på et kvarter 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs