Mærsk inviterer til stort dansk vindeventyr

A.P. Møller-Mærsk har gjort sin interesse for at købe bæredygtigt brændstof klar over for markedet, og det vil kræve store investeringer inden for power to x.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

A.P.Møller-Mærsk er i færd med en omstilling af sit energiforbrug til en mere grøn profil, og rederiets behov for grønnere brændstof kan lægge op til endnu et stort dansk vindeventyr.

Det skriver Finans.

Der skal nemlig anvendes grøn strøm til - via "power to x" - at producere flydende klimaneutrale brændstoffer til at drive Mærsks store containerflåde.

"Vi har sat et stort skilt op på græsplænen, hvor vi siger, at vi har brug for 500.000 tons brændstof i 2025. Så er det vel sådan med forretning, at nogen ser det som en mulighed, og så laver de det," siger Mærsks administrerende direktør, Søren Skou, til Finans.

En række af containergigantens danske kunder har lagt pres på koncernen for at fremrykke tidspunktet for, hvornår rederiet kan levere klimaneutral søfragt. Mærsks mål er 2050, men kunderne ønsker 2040. Søren Skou har dog antydet, at koncernen kan øge sine ambitioner næste år, da man er forud for planen allerede.

Omdannelse af grøn strøm til klimaneutralt brændstof foregår fortsat i begrænset skala, og det vil kræve milliarder i investeringer at få det op i industriel skala. Her står flere danske pensionsselskaber dog på spring til at være med. Både PFA, ATP og Pensiondanmark, skriver Finans.

Mærsk vil give 150 milliarder til aktionærerne over fem år 

Støttepartier mener Mærsk skal betale mere i skat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også