DFDS undersøges af franske konkurrencemyndigheder for P&O-samarbejde

Klagesagen mod DFDS er torsdag blevet udvidet, efter at de franske konkurrencemyndigheder har påpeget, at samarbejdet mellem P&O Ferries og det danske rederi på ruten mellem Dover og Calais kan være ulovlig.
Det skriver Bloomberg News.
Hverken P&O Ferries eller DFDS er vendt tilbage på henvendelser fra nyhedsmediet.
Tidligere i november offentliggjorde de britiske konkurrencemyndigheder, Competition and Markets Authority (CMA), at styrelsen var i gang med at undersøge samarbejdet mellem de to selskaber.
I forbindelse med DFDS' kvartalsregnskab fortalte rederiets topchef, Torben Carlsen, til MarketWire, at der fra selskabets side ikke var nogen stor dramatik forbundet med meddelelsen fra CMA.
DFDS skulle ifølge topchefen have informeret konkurrencemyndighederne i begge lande ved indgåelsen af samarbejdet.
Svækkelsen af lira skaber travlhed for DFDS på Middelhavsruterne