Amazon klar med bonusser for at tiltrække personale i konkurrence med fragtfirmaer

Den amerikanske teknologikoncern har lovet bonusser til ansatte og forøget sin julebeskæftigelse til omkring 75.000 personer.
Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Amazon tilbyder bonusser for at tiltrække arbejdere og konkurrerer med Royal Mail op til et rekordstort antal pakkeleveringer.

Det skriver Financial Times.

På grund af det strammeste britiske arbejdsmarked i fire årtier og forventningen om, at arbejdskraftens tilgængelighed vil være afgørende for, om leveringerne lykkes eller ej i denne julesæson, har Amazon udlovet bonusser på 1000 pund for at tiltrække personale.

Den amerikanske teknologigigant har også forøget sin julebeskæftigelse til omkring 75.000 personer i år, hvilket er et spring fra mindre end en tredjedel af Royal Mail's højeste antal ansatte før pandemien til næsten halvdelen.

De to største koncerner på det britiske marked ansætter begge 20.000 ekstra sæsonarbejdere for at klare rekordstore ordrer efter fremgangen af onlinekøb under pandemien.

Spørgsmålet er nu, om der er arbejdskraft nok.

Spredningen af Omikron-varianten har nemlig forværret rekrutteringsudfordringerne, idet Royal Mails fravær af medarbejdere næsten er dobbelt så stort som i julen 2018, hvilket har skabt alvorlige problemer på leveringskontorerne.

Rekruttering er faktisk blevet stadig mere afgørende med pandemien, der har sat gang i e-handlen og kondenseret flere års vækst til måneder.

De britiske fragtfirmaer leverede sidste år 5 mia. pakker eller 14 mio. om dagen, hvilket er en stigning på en tredjedel i forhold til 2019 ifølge teknologikoncernen Pitney Bowes. Antallet af pakker ventes at stige til cirka 5,7 mia. i år.

Konkurrencerådet godkender avishuses sammenlægning af DAO og Bladkompagniet

Efter nye momsregler: Postnord melder om fald i antal distributioner fra Kina 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også