Mærsk om opkøbs prisudvikling: Vi betaler ekstra for kontrol

LF Logistics er i forbindelse med Mærsks overtagelse blevet det dobbelte værd på to år målt på markedsværdi, men i. Ira for at få kontrollen over firmaet.
Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Mærsk-opkøbet LF Logistics er blevet omkring det dobbelte værd på to år mål på markedsværdi.

Det står klart, efter A.P. Møller-Mærsk har offentliggjort købet og en pris på 3,6 mia. dollar, mens selskabet i 2019 blev værdisat til 1,4 mia. dollar. Det skete, da Temasek købte omkring en femtedel af selskabet for 300 mio. dollar.

Prisforskellen hænger sammen med, at Mærsk betaler en premium for at overtage hele selskabet, lyder det fra topchef Søren Skou på en telekonference.

"Vi betaler en premium for at få kontrol, som Temasek ikke betalte," siger fra Søren Skou.

På telekonferencen lyder det uddybende, at Temasek købte sig ind på et tidspunkt, hvor LF Logistics og ejeren Li & Fung stod over for ændringer. Det kan have påvirket den værdiansættelse, som Temasek købte sig ind til.

Der lægges samtidig vægt på, at det forretningsben for kontraktlogistik og landaktiviteter, ICL, som Mærsk overtager, allerede på daværende tidspunkt præsterede godt.

Inden Temasek blev medejer arbejdede ejerselskabet, Li & Fung, på en selvstændig børsnotering af LF Logistics, men det blev i den forbindelse udskudt, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Siden LF Logistics blev stiftet i 1999, har selskabet udvidet antallet af geografiske markeder betydeligt, og ICL-forretningen opererer i dag 223 lagerfaciliteter med en kapacitet på 2,7 mio. kvadratmeter og har omkring 10.000 medarbejdere fordelt på 14 lande i Asien og Stillehavsområdet, skriver Mærsk i en meddelelse.

Mærsk-topchef har ingen interesse i nyt opkøbs ene ben 

Analytiker: Målsætning for nyt Mærsk-opkøb kan retfærdiggøre pris på tocifret milliardbeløb  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også