Mærsk på vej ind i logistik-budkrig

Logistikopkøb kommer ikke til at blive billige i fremtiden, vurderer konsulentpartner, efter Mærsk har købt LF Logistics for 24 mia. kr.
Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Mærsk betalte onsdag i omegnen af 24 mia. kr. for det asiatiske logistikfirma LF Logistics, der råder over 223 lagre i Asien. Men det er blot startskuddet til en længere kamp om fragten på landjorden.

Det skriver Jyllands-Posten.

Alene med købet af LF Logistics overgik Mærsk værdien af sine seneste fem års logistikindkøb, og skal man tro analytikerne fortsætter indkøbene.

"Vi kommer til at se mange flere opkøb fra rederierne, men også fra de store logistikselskaber som DSV. Men de kan godt glemme alt om at købe billigt," siger Lars Jensen, direktør og partner i konsulenthuset Vespucci Maritime.

Opkøbene skyldes rederiernes konkurrence om at vinde landjorden. Blandt andet har Mærsk og to store konkurrenter CMA CGM og MSC opkøbt sig vej mod en forretning, hvor de transporterer varer helt fra produktion til butik. På den måde får de fortjeneste fra flere transportled og kan indgå større eksklusive aftaler med kunder.

Opmærksom på prisen

Selvom Mærsks forretning grundet de høje fragtpriser går strålende, er selskabet opmærksomt på at holde opkøbsudgifterne i ave.

"Vi skal være superdisciplinerede. Det må ikke ødelægge værdien for vores aktionærer," udtaler chef for søfragt og logistik hos Mærsk, Vincent Clerc.

Han fortæller også, at de har sagt nej til flere handler, da prisen blev for høj. Mærsk står dermed ifølge Lars Jensen i et dilemma, hvor selskabet ved at sige nej til dyre opkøb risikerer at se konkurrenterne løbe afsted med fremtidige fordele på landjordens logistikmarked.

Spekulation om Mærsk-køb af tyske DB Schenker bliver pure afvist

Mærsk om opkøbs prisudvikling: Vi betaler ekstra for kontrol 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også