Analytiker: Mærsks accelererede mål er dyrt men giver konkurrencefordel

Mærsks fremrykning af mål om klimaneutralitet til 2040 giver en konkurrencefordel, men er også dyrt. Analytiker vurderer, at det sker nu som følge den medvind selskabet oplever med stigende fragtpriser.
Foto: Amanda Perobelli/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Amanda Perobelli/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det er en konkurrencefordel for A.P. Møller-Mærsk, at koncernen skruer op for sine klimaambitioner og nu satser på klimaneutralitet i 2040. Tidligere var målet 2050.

Det vurderer Mikkel Emil Jensen, analytiker i Sydbank, der ser fremrykningen af målsætningen som et udtryk for den massive medvind, rederiet lige nu oplever fra stigende fragtrater.

"Det er en konsekvens af den accelererede indtjening, som de har i øjeblikket. Det her er en omstilling, som er dyr, og det kommer til at koste flere milliarder kroner. Omvendt kan man sige, når man kigger analytisk på det, at det giver nogle konkurrencemæssige fordele, fordi de vil være bannerførere," siger han.

På kort sigt kan det derfor være dyrt, men den nuværende indtjening muliggør de nødvendige investeringer.

"Infrastrukturen er dyr, og det tager tid at etablere," siger Mikkel Emil Jensen.

Onsdag er der også medvind til aktierne i A.P. Møller-Mærsk, der halvvejs gennem handelsdagen stryger op.

A-aktien stiger 4,1 pct. til 22.620 kr. midt på dagen, mens B-aktien løftes 3,9 pct. til 24.290 kr.

Det sker, efter at storbanken JPMorgan har sat det hidtil højeste kursmål for selskabets B-aktie.

JPMorgan har løftet sit kursmål for aktien til 30.355 kr. fra det tidligere kursmål på 26.965 kr., fremgår det af Bloomberg News.

Mærsk-chef: Nye klimamål sender signaler til leverandører

Trods nye klimaambitioner: Mærsk vil først se på mål for landtransport i 2022 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også