Mærsk-selskab opretter nyt forretningsben: Vil udvikle særlige ladestandere

Mærsk-datterselskabet Maersk Supply Service har lanceret en ny virksomhed, der skal levere ladestandere til maritimindustrien.
Ladestationerne vil ifølge Maersk Supply Service kunne oplade både fuldt eldrevne- og hybrid-skibe på størrelse med almindelige serviceskibe. | Foto: Thomas Borberg/POLFOTO_OW
Ladestationerne vil ifølge Maersk Supply Service kunne oplade både fuldt eldrevne- og hybrid-skibe på størrelse med almindelige serviceskibe. | Foto: Thomas Borberg/POLFOTO_OW
AF MARKETWIRE

Maersk Supply Service, der er en del A.P. Møller-Mærsk-gruppen, har tirsdag lanceret sit nye venture-selskab Stillstrom, der skal levere ladestationer til skibe - de første af slagsen i verden.

Det oplyser selskabet i en meddelelse.

Venture-selskabet har til formål at bane vejen for en grønnere og mere klimaneutral fremtid for maritimindustrien, skriver Maersk Supply.

Til at sætte strøm til planerne og ladestationer har Maersks Supply Service indgået et samarbejde med Ørsted, der vil få til opgave at integrere ladestationerne

De flydende ladestationer vil blive drevet af havvindmøller. Det vil fungere på den måde, at skibe der holder stille ved havne, hvor ladestationerne vil placeres, vil kunne oplades, mens de holder stille.

Ladestationerne vil ifølge Maersk Supply Service kunne oplade både fuldt eldrevne- og hybrid-skibe på størrelse med almindelige serviceskibe.

Den første ladestation fra Stillstrom vil blive installeret senere på året.

Få og dyre fragtfly giver problemer: Selskab mister over 20 ordrer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også