UPS slår forventningerne til indtjeningen i fjerde kvartal

Logistikkoncernen UPS kunne se omsætningen stige 12 pct. sammenlignet med samme periode året forinden.
UPS har i samme ombæring løftet sløret for forventningerne til 2022, der er højere end ventet blandt analytikerne. | Foto: Timothy D. Easley/AP/Ritzau Scanpix
UPS har i samme ombæring løftet sløret for forventningerne til 2022, der er højere end ventet blandt analytikerne. | Foto: Timothy D. Easley/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det amerikanske logistikselskab UPS slog analytikernes forventninger til både indtjening og omsætning i fjerde kvartal.

Den justerede indtjening per aktie landede i årets sidste kvartal på 3,59 dollar mod ventet 3,10 dollar ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg. I samme kvartal året forinden lød indtjeningen på 2,66 dollar per aktie.

Også omsætningen landede bedre end ventet og blev blandt andet trukket op af internationale forsendelser.

Den samlede omsætning steg 12 pct. fra året forinden til 27,77 mia. dollar mod ventet 27,08 mia. dollar.

Omsætningen fra det amerikanske marked skuffede en kende, da den endte på 17,70 mia. dollar mod ventet 17,72 mia. dollar - der var dog tale om en fremgang på 12 pct.

For internationale forsendelser lød omsætningen på 5,40 mia. dollar, hvor analytikerne på forhånd havde ventet 5,23 mia. dollar. Her steg omsætningen 13 pct. sammenlignet med fjerde kvartal 2020.

UPS har i samme ombæring løftet sløret for forventningerne til 2022, der er højere end ventet blandt analytikerne.

Der ventes en omsætning på 102 mia. dollar, hvor analytikerne på forhånd havde set 100,02 mia. dollar, mens den justerede driftsmargin ventes at lande på omkring 13,7 pct. Her ventede analytikerne 13,2 pct.

Aktien indikeres 4,8 pct. højere i formarkedet.

Amerikansk fragtkæmpe kan være på vej med eget fragtfly til Billund 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også