Jyske Bank: Køb af DB Schenker vil være muligt for DSV

Ifølge aktieanalytiker vil DB Schenker være et oplagt opkøb for DSV, som har nogle af de højeste marginer i branchen.
Foto: Marvin Ibo G'ng'r/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Marvin Ibo G'ng'r/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det er stadig en igangværende politisk diskussion, hvorvidt tyske Deutsche Bahn kommer til at sælge sin store logistikdivision DB Schenker, der er værdiansat til 149 mia. kr., oplyser Bloomberg News.

I givet fald kunne en plausibel køber være DSV, der selv har en markedsværdi på over det dobbelte i 309 mia. kr.

Det påpeger aktieanalytiker Morten Holm Enggaard fra Jyske Bank i et interview med MarketWire.

”DSV har nogle af de højeste marginer i branchen, og dem med de højeste marginer kan formentlig også finde de største synergier. Derfor vil DSV være en oplagt kandidat til at købe DB Schenker,” siger Morten Holm Enggaard.

Selv om værdiansættelsen på 149 mia. kr. af DB Schenker er en større pose penge, burde det ikke være et problem for DSV at købe divisionen.

”Finansieringen af købet vil formentlig ske gennem udstedelse af aktier, da det er svært at forstille sig, at de vil kunne finansiere det gennem driften alene,” siger Morten Holm Enggaard.

Det statsejede Deutsche Bahn er angiveligt i gang med at forberede et salg eller børsnotering af logistikdivisionen DB Schenker, oplyser kilder til Bloomberg News. Der har i længere tid været rygter om, at et frasalg af divisionen skulle være under overvejelse.

DSV’s finansdirektør, Jens Lund, har også tidligere over for Shippingwatch udtrykt, at en sammenlægning af det danske selskab og DB Schenker kunne have interesse.

Medie: Deutsche Bahn forbereder salg af DB Schenker

Analytikere kigger især på tre ting hos DSV i 2022

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også