Oliepriser står til største ugentlige dyk siden november

Oliepriserne har været særligt volatile som følge af Ruslands invasion i Ukraine, og det har blandt andet skabt problemer for mange fragtselskaber, idet brændstofpriserne bliver påvirket.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF MARKETWIRE

Oliepriserne har indfundet sig på et nogenlunde stabilt niveau efter kraftige ryk både op og ned.

Det skriver Reuters.

Et usikkert oliemarked udviser signaler, der kan sende prisen kraftigt i begge retninger, men til morgen har priserne bevæget sig mere roligt. Alligevel kigger vi ind i det største ugentlige fald i oliepriserne siden november. Noget som skal ses i lyset af kraftige prisstigninger i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 109,46 dollar mod 113,00 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 106,47 dollar mod 109,88 dollar torsdag eftermiddag.

Stabilitet er ikke noget, som oliemarked skal vænne sig til lige foreløbigt. Der er fortsat usikkerhed om, der bliver indført yderligere sanktioner mod russisk olie og gas, hvilket kan sende prisen kraftigt i vejret igen. På den anden side samarbejder USA med Iran, Venezuela og De Forenede Arabiske Emirater om at øge udbuddet på oliemarkedet, skriver Reuters.

Ifølge Jeffrey Halley, analytiker hos OANDA, kan gode nyheder sende prisen ned under 100 dollar pr. tønde, mens dårlige nyheder hurtigt kan hæve prisen til over 115 dollar pr. tønde.

Dog tvivler Commonwealth bankanalytiker Vivek Dhar på, at udbudsproblemerne løses af Organisationen af Olieeksporterende Lande og deres allierede (OPEC+), som Rusland er en del af.

"De er bundet af den politiske struktur," udtaler han til Reuters.

Andets steds på råvaremarkedet koster en troy ounce guld 1986,28 dollar fredag morgen mod 1995,74 dollar torsdag eftermiddag.

Danske transportselskaber ramt af tårnhøje brændstofpriser: Kunder må sluge regningen 

Rateindeks falder for ottende uge i træk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også