Mærsk tager stort kurshop efter opjustering

Mærsk har medvind på aktiemarkedet efter opjustering tirsdag morgen.
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Mærsk annoncerede tirsdag morgen en opjustering som følge af et bedre end ventet første kvartal, og det sender aktien bag logistikkæmpen op.

Mærsks B-aktie ligger lidt i kl. 10 over 6 pct. højere og handles til 19.250 kr. efter mandagens fald på 4,3 pct.

Mærsk venter nu et underliggende driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på omkring 30 mia. dollar mod tidligere ventet omkring 24 mia. dollar. Opjusteringen svarer dermed til godt 41 mia. kr. med tirsdagens valutakurser.

Analytikerne havde allerede delvist lugtet lunten, da konsensus inden regnskabet var på 28,7 mia. dollar, viser estimater indsamlet af Mærsk selv frem til den 19. april.

Opjusteringen har rod i, at den stærke markedsudvikling i første kvartal er fortsat ind i andet kvartal, samtidig med at Mærsk i løbet af den meget ekstraordinære periode sidste år sikrede sig stærke fragtrater på de faste kontrakter. Mærsk er også kommet med enkelte tal for første kvartal. Det underliggende driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) endte således på 9,2 mia. dollar mod ventet 8,4 mia. dollar

Mærsk opjusterer forventningerne med godt 41 mia. kr.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også