Alle hjørner i transportsektoren blev endevendt på årets folkemøde - få overblikket her

FOLKEMØDET 2022 - Alt fra fremtidens drivmidler i transportsektoren over priserne på de nuværende brændstoffer til delebilers forhold i hovedstaden blev debatteret på dette års folkemøde på Bornholm. MobilityWatch giver her et overblik.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Transportsektoren står over for store ændringer i de kommende årtier, når den skal transformeres fra sort til grøn.

Vejen derhen er der stadig uenigheder og usikkerheder om, og på Folkemødet 2022 blev disse endevendt flittigt.

Hvordan vægtningen skal - og kommer til - at være mellem el, brint, power-to-x og andre nye, grønnere teknologier blev blandt andet debatteret med udgangspunkt i brintens rolle.

Læs mere: Brintens rolle i transportsektoren deler aktører: ”Det handler om, hvilken høne vi gerne vil ende med”

I en debat med bl.a. DFDS-topchef Torben Carlsen og transportminister Trine Bramsen (S) blev der også lagt vægt på, at den strøm, der skal understøtte transportsektorens omstilling, er en af de største hæmsko.

Ifølge DFDS-bossen er netop manglen på grøn strøm den største udfordring.

Læs mere: DFDS-topchef ser mangel på grøn strøm som største barriere for transportsektorens omstilling

Udfordringer fra stigende brændstofpriser

Også de nuværende brændstoffer var et stort samtaleemne i flere telte i Allinge.

I et oplæg med statsminister Mette Frederiksen blev der spurgt ind til, om hun vil gøre noget ved de stigende benzin- og dieselpriser, og hvad hun tænkte om det tyske tiltag med at sænke afgifterne.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Her var der dog ikke noget at komme efter hos statsministeren, der til gengæld åbnede lidt for at skrue et andet sted for at gøre det billigere at køre på benzin eller diesel.

Læs mere: Mette Frederiksen afviser at sænke benzinafgifter - men åbner dør på klem for andet tiltag

Et af de selskaber, som mærker effekterne af de stigende priser på brændstof, er busoperatøren Keolis.

Her forventer topchef Peter Lanng Nielsen, at de stigende brændstofpriser i kombination med passagermanglen efter corona, som opleves flere steder i den kollektive trafik, vil give store udfordringer i fremtiden, hvis ikke der kommer kompensation til trafikselskaberne.

Læs mere: Stigende brændstofpriser kan koste forretning hos busoperatør

Uenigheder om luftfartens transformation

Fremtidens grønne teknologier inden for luftfartsindustrien, var også på tapetet under Folkemødet.

Søren Clausen fra Københavns Lufthavn erklærede, at han - modsat sine svenske og norske kolleger - ingen tiltro har til el som en mulig teknologi til fremtidens fly.

Samme udmelding kom fra Jesper Rungholm, adm. direktør i flyselskabet DAT.

Læs mere: Trods nordisk optimisme: Danske flyaktører spår elfly små chancer

Fra den lovgivningsmæssige side gav transportminister Trine Bramsen (S) også sin mening til kende, og her er hun lodret uenig med visse af sine ministerkolleger i EU.

I EU bliver der i øjeblikket debatteret, hvorvidt der skal laves ét fælleseuropæisk mål for luftfartens grønne omstilling, eller om det skal være muligt for enkelte EU-lande at fastsætte mål, som er mere ambitiøse.

Her var der klar tale fra Bramsen.

Læs mere: Transportminister hælder EU-loft på grønne flymål ned ad brættet

Bedre sammenhæng i offentlig transport

Transportministeren debatterede også tingenes tilstand for den offentlige transport og sammenhængen mellem forskellige transportformer.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Her opfordrede ministeren til at bygge bro mellem mobilitetsformer og skosede samtidig et særligt initiativ i Tyskland, som ser dagens lys denne sommer.

Læs mere: Trods udfordringer i samarbejdet: Bramsen vil bygge bro mellem delecykler og kollektiv transport

Læs mere: Bramsen giver bredside til tysk prisreduktion på bus og tog

Flere aktører meldte sig desuden klar til ”radikale” løsninger på de eksisterende mobilitetsudfordringer.

Læs mere: Transportselskaber er ikke afvisende over for ”radikale” løsninger på mobilitetsudfordringer

Et af de konkrete problemer, når det kommer til mobilitet, særligt i hovedstadsområdet, er parkering for delebiler.

Netop dette emne blev også debatteret mellem flere politikere og delebilsselskabet Share Now.

Her efterspurgte majoriteten af panelet nye løsninger, mens teknik- og miljøborgmesteren trak i bremsen.

Læs mere: Ét problem delte politikere i delebilsdebat – aktør frygter det kan koste kunder

Endelig var problematikken med manglen på ladestandere også genstand for debat, mens transportbranchens rekrutteringsudfordringer også blev diskuteret.

Læs mere: Deleordning kan bidrage til løsningen på manglende ladestandere

Læs mere: Aktører peger på korte karriereforløb som del af løsning på transportbranchens chaufførmangel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også