Leveringstjenestes detailsatsning leverer underskud i Norge

Virksomhedens topchef har dog stadig stor tiltro til hurtiglevering af daligvarer på det norske marked.
Foto: PR / Foodora
Foto: PR / Foodora
af ASGER SKOVDAL JEPSEN

Leveringstjenesten Foodoras dagligvaresatsning, Foodora Market, har haft en hård start i det norske marked.

Således kom selskabet ifølge E24.no ud af sit første regnskabsår med et underskud på 37 mio. norske kr., selvom omsætningen landede på knap 60 mio. norske kr.

”Det koster at etablere sig, men vi har stor tiltro til hurtiglevering af dagligvarer på det norske marked,” skriver topchef for Foodora Market, Victoria Hellesøy, i en mail til mediet.

Den første Foodora Market-butik så sit lys i marts 2021, og til august kan tjenesten tælle 11 butikker fordelt rundt omkring i Norge. Tjenesten konkurrerer mod dagligvarekoncernen Norgesgruppen samt svenske Kavall, der blev grundlagt i foråret 2021.

Foodorda og Foodora Market ejes af den tyske Delivery Hero-koncern. Koncernen overtog i juni den danske leveringstjeneste Hungry, der nu bringer takeaway under Foodora-navnet.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch)

Jyske Bank forudser endnu en DSV-opjustering i år og hæver kursmål

Rundspørge: Investorer tøver med at skyde penge i SAS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også