Danske Speditører vil lempe vejpakkeregler i inflationskamp

Ifølge direktøren for brancheorganisationen Danske Speditører er en lav transportkapacitet i sig selv med til at puste til prisstigningerne og peger på EU Vejpakke-regel som en af kapacitetsudfordringerne.
Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Transport- og fragtkapaciteten er alvorligt udfordret i Europa, hvilket er et problem for økonomien på både kort og lang sigt, skriver Danske Speditørers adm. direktør, Martin Aabak, i et debatindlæg i Børsen.

Han peger på, at der mangler kapacitet og fleksibilitet i det europæiske transportnet, og den manglende kapacitet er med til at puste til prisstigningerne i samfundet.

Derfor mener han, at bedre regler for kapacitetsudnyttelse på transportmarkedet vil kunne lægge en dæmper på inflationen og peger særligt på ”Return to home”-reglen i EU’s Vejpakke som hæmmende for kapaciteten.

”Vores vurdering er, at reglen reducerer kapaciteten i Europas vejtransport kraftigt bredt set. På nogle destinationer helt op mod 20 pct. Smartere regulering vil dæmpe inflationen og øge mulighederne for at mindske den økonomiske opbremsning,” skriver Martin Aabak.

Reglerne i Vejpakken indebærer bl.a., at chauffører og lastbiler skal vende tilbage til deres hjemland hver ottende uge.

EU-Kommissionen ændrer fortolkning af vejpakkeregel efter dansk afvisning

SDK Freja sætter mål for CO2-reduktion – underleverandører skal bidrage

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også