Danskerne er skeptiske over at betale ekstra for klimavenlig levering

Den største andel i ny undersøgelse vil ikke betale mere for en klimavenlig levering af pakker.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Fire ud af ti danskere svarer i en e-handelsanalyse fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, at de vil betale ekstra for en klimavenlig levering – størstedelen, 23 pct., er dog maksimalt villig til at give 5 kr. ekstra, mens 11 pct. er villige til at betale 10 kr.

44 pct. svarer, at de ikke er villige til at betale ekstra, og tallene har ikke rykket sig meget de seneste tre år, hvilket ikke overrasker Andreas Børresen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

”Med det store fokus på grøn omstilling og klimakrise kunne man måske forvente en udvikling, men vi har i flere andre analyser konkluderet, at bæredygtighed ikke betyder det store for forbrugerne, og det har generelt ikke udviklet sig de sidste år,” siger Andreas Børresen, der arbejder med bæredygtighed og e-handel i Dansk Erhverv.

I e-handelsanalysen ses en tydelig aldersforskel, når aldersgrupperne spørges om klimavenlig levering.

Mens 23 pct. af personer i pensionsalderen svarer, at de vil betale for klimavenlig levering, stiger andelen, jo yngre aldersgruppen er. I gruppen ”de unge” svarer 65 pct., at de vil betale for klimavenlig levering.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie DetailWatch)

Dao skærer ledelsen til og omstiller forretningen i økonomisk modvind

Scan Global-topchef mærker første tegn på faldende efterspørgsel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også