Mærsk vil tæt på fordoble sit hovedsæde i stort byggeprojekt

En voksende medarbejderstab i København får Mærsk til at udvide hovedkontoret på Esplanaden.
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Pladsen er blevet for trang på hovedkontoret hos A.P. Møller-Mærsk, og den store rederikoncern er derfor på vej til at udvide.

Det skriver Børsen.

Hovedsædet, der ligger på Esplanaden i København, skal udbygges med 26.000 kvadratmeter, hvilket vil tæt på fordoble domicilets areal fra de nuværende 32.000 kvadratmeter.

”Vores medarbejderstab i København er vokset ret massivt de seneste år. Vi vil dog gerne blive på Esplanaden, da vi synes, vores placering midt i København er fantastisk,” siger Caroline Pontoppidan, juridisk chef samt administrationschef hos Mærsk, til Børsen.

Byggeprojektet skal ske på nabogrunden Amaliegade 44, som selskabet købte tilbage i 2020 for 420 mio. kr. Dengang havde selskabet en medarbejderstab på 2100 ansatte i København, der nu er vokset til 2700.

Den nye udbygning skal efter planen stå klar i 2026, og her venter Caroline Pontoppidan, at medarbejderstaben “i hvert fald” har rundet 3100 personer i Hovedstaden, siger hun til Børsen.

Mærsk har kun en enkelt gang siden 1970 rykket ved de ydre rammer på hovedsædet.

Mærsk sætter grønt 2030-mål for landbaseret transport

Mærsk-chef: Tilgængeligt grønt brændstof er største udfordring

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår