Oliepriserne stiger fredag morgen og er på vej til deres anden årlige stigning i træk, i et stormfuldt år præget af stramme forsyninger på grund af Ukraine-krigen, en stærk dollar og svækket efterspørgsel fra verdens største råolieimportør Kina.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 83,81 dollar mod 82,59 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,72 dollar mod 77,67 dollar torsdag eftermiddag.

Brent-olien ser ud til at slutte året med en stigning på 7,6 pct. efter at være steget 50,2 pct i 2021 og i marts at have nået et højdepunkt på 139,13 dollar per tønde, mens WTI-olien er på vej til at stige 4,5 pct. i 2022 efter en stigning på 55 pct. sidste år.

Mens en stigning i ferierejser ved årets udgang og Ruslands forbud mod salg af råolie og olieprodukter understøtter oliepriserne, vil faldende forbrug på grund af et forværret økonomisk miljø næste år opveje forsyningsstramningen, lyder det fra Leon Li, der er analytiker hos CMC Markets.

”Den globale arbejdsløshed forventes at stige hurtigt i 2023, hvilket begrænser energiefterspørgslen. Så jeg tror, at oliepriserne kan falde til 60 dollar næste år,” vurderer Leon Li, ifølge Reuters.

Oliepriserne faldt hurtigt i andet halvår i år, da centralbanker over hele verden hævede renten for at bekæmpe inflationen, hvilket øgede den amerikanske dollar. Det gjorde dollar-dominerede råvarer til en dyrere investering for indehavere af andre valutaer.

På samme tid forplumrer en stigning i corona-tilfælde i Kina og frygt for global recession udsigterne for råvareefterspørgslen.

I USA er produktionsvæksten i topolieproducerende stater aftaget på trods af højere priser. Inflation, forsyningskædeproblemer og økonomisk usikkerhed har fået ledere til at sænke deres forventninger, viser den seneste undersøgelse fra den amerikanske centralbank, Fed.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 1818,85 dollar mod 1813,65 dollar torsdag eftermiddag.