Mærsk-topchef: Vi er kun i første fase af normalisering

Vincent Clerc ser tre fase på vejen mod en normalisering af fragtmarkederne.
”Fase tre er den, jeg er mest bekymret for,” siger Mærsk-topchef Vincent Clerc om de tre normaliseringsfaser, han ser forude. | Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix
”Fase tre er den, jeg er mest bekymret for,” siger Mærsk-topchef Vincent Clerc om de tre normaliseringsfaser, han ser forude. | Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Indtjening og omsætning er dykket markant i første kvartal for transportkoncernen A.P. Møller-Mærsk, der er ramt af faldende fragtpriser.

Det er resultatet af den igangværende normalisering, som rederierne længe har ventet ville sætte ind. Ifølge Vincent Clerc, topchef i Mærsk, befinder markedet sig dog endnu kun i den første fase ud af tre, som selskabet er i gang med at forberede sig på.

”Normaliserings-processen kommer til at tage nogle kvartaler,” siger han på et pressemøde efter offentliggørelsen af kvartalsregnskabet.

I første fase er selskabet ramt af lageropbygning hos virksomhederne, som de nu er i færd med at nedbringe. Den proces startede tilbage i september, er fortsat i fjerde kvartal sidste år, første kvartal i år, og herefter ind i april.

Tag MobilityWatch med i lommen – hent vores app til enten iPhone eller Android. Så får du også besked på mobilen, når der sker noget vigtigt i branchen.

Herefter skal lagrene bygges op, og det vil give fornyet efterspørgsel.

”I fase to skal vi være klar til at håndtere de højere voluminer,” siger Vincent Clerc.

Den sidste fase handler om ordrebogen og de mange nybyggede skibe, som containerrederierne har bestilt, der vil begynde at finde vej til markedet mod årets afslutning.

”Det kommer til at skabe nye udfordringer for os til at håndtere de nybygninger i en makroøkonomisk baggrund, som er afdæmpet,” siger Vincent Clerc.

”Fase tre er den, jeg er mest bekymret for,” tilføjer han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også